Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
221
fljondt man tillægger disse endnu kun lidet undersøgte Floder en
betydelig Længde, torre de dog ogsaa næsten ganske ud i den hede
Sommertid.
En Deel af den i ørkenen faldende Regn trænger sandsynlig
gjennem Sandet ned i Jorden, hvor den da i en forskjellig
Dybde danner meer eller mindre udstrakte vandførende Lag. Ara-
berne, der meget godt kjende dette Forhold, forsteme ogsaa ud-
mærket at drage sig det til Nytte, naar det er dem om at gjore
at skaffe sig Vand. De betragte overhovedet Sahara som en stor
N, der svømmer paa et underjordisk Hav, og naar deres Kilder
torre ud, soge de derfor at bode paa Vandmanglen ved at grave
Brønde, der gjennem Sandet naae ned til de vandførende Lag.
Shaw omtaler i sin Rejsebeskrivelse, hvorledes de gaae tilværks
hermed. „Wad-Reag, fortæller han, er en Samling af Smaabyer
der ligge temmelig dybt inde i Sahara og hverken besidde naturlige
Kilder eller større Vandlob. For at tilvejebringe Vand ere Be-
boerne derfor nodte til at grave Bronde, hvilket de udfore ved at
arbeide sig ned gjennem Sandet og Gruset indtil de i en Dybde
af 100 til 200 Alen stode paa en haard, skiferagtig Steen, som
de af Erfaring vide ligger lige ovenover Labar tobt si srcl eller
„Havet under Jorden". Naar de bryde deune Steemnasse igjen-
nem, hvilket ikke er vanskeligt, strømmer Vandet pludselig frem i
en saa rigelig Mængde, at Brøndgraverne ikke sjeldent drukne deri,
skjsndt deres Kammerater soge at trække dem op saa skyndsomt
som muligt".
Oldtidsgevgraphen Ptolemæus har sammenlignet Sahara med
et Pantherskind, idet de talrige groune Oaser, der ere spredte paa
Drkeneus lyse Sandflade, skulle svare til de mørke Pletter i Pan-
therens gule Skind. Befolkningens Existents paa disse frugtbare
Pletter er væsentlig knyttet til et enkelt vegetabilsk Næringsmiddel,
nemlig Frugten af det uundværlige Daddeltræ. Vand og Varme
ere de vigtigste Betingelser for, at Daddelpalmen ligesom de fleste
andre Arter af den samme Plantefamilie skal trives godt, Daddel-
træet maa, som Araberne udtrykke sig, staae med „Foden i Vand
og Hovedet i Ild", og det har derfor fra de ældste Tider været
Brug hos dem at anlægge Bronde ved at trænge ned gjennem