Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 221 fljondt man tillægger disse endnu kun lidet undersøgte Floder en betydelig Længde, torre de dog ogsaa næsten ganske ud i den hede Sommertid. En Deel af den i ørkenen faldende Regn trænger sandsynlig gjennem Sandet ned i Jorden, hvor den da i en forskjellig Dybde danner meer eller mindre udstrakte vandførende Lag. Ara- berne, der meget godt kjende dette Forhold, forsteme ogsaa ud- mærket at drage sig det til Nytte, naar det er dem om at gjore at skaffe sig Vand. De betragte overhovedet Sahara som en stor N, der svømmer paa et underjordisk Hav, og naar deres Kilder torre ud, soge de derfor at bode paa Vandmanglen ved at grave Brønde, der gjennem Sandet naae ned til de vandførende Lag. Shaw omtaler i sin Rejsebeskrivelse, hvorledes de gaae tilværks hermed. „Wad-Reag, fortæller han, er en Samling af Smaabyer der ligge temmelig dybt inde i Sahara og hverken besidde naturlige Kilder eller større Vandlob. For at tilvejebringe Vand ere Be- boerne derfor nodte til at grave Bronde, hvilket de udfore ved at arbeide sig ned gjennem Sandet og Gruset indtil de i en Dybde af 100 til 200 Alen stode paa en haard, skiferagtig Steen, som de af Erfaring vide ligger lige ovenover Labar tobt si srcl eller „Havet under Jorden". Naar de bryde deune Steemnasse igjen- nem, hvilket ikke er vanskeligt, strømmer Vandet pludselig frem i en saa rigelig Mængde, at Brøndgraverne ikke sjeldent drukne deri, skjsndt deres Kammerater soge at trække dem op saa skyndsomt som muligt". Oldtidsgevgraphen Ptolemæus har sammenlignet Sahara med et Pantherskind, idet de talrige groune Oaser, der ere spredte paa Drkeneus lyse Sandflade, skulle svare til de mørke Pletter i Pan- therens gule Skind. Befolkningens Existents paa disse frugtbare Pletter er væsentlig knyttet til et enkelt vegetabilsk Næringsmiddel, nemlig Frugten af det uundværlige Daddeltræ. Vand og Varme ere de vigtigste Betingelser for, at Daddelpalmen ligesom de fleste andre Arter af den samme Plantefamilie skal trives godt, Daddel- træet maa, som Araberne udtrykke sig, staae med „Foden i Vand og Hovedet i Ild", og det har derfor fra de ældste Tider været Brug hos dem at anlægge Bronde ved at trænge ned gjennem