Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

222 Jordklodens Bjerge og Sletter. Sandet og bryde Hul i den faste Steenmasse, der hviler ovenpaa det vandførende Lag. I Stammen Oued-Rir danne Brøndgraverne et eget Lang, der nyder en stor Anseelse blandt de Indfødte. Den Fremgangs- metode, de benytte, er iovrigt overordentlig simpel og sandsynlig den samme, der blev brugt i de ældste barbariste Tider for mange Aarhnndreder siden. Da de ikke ere istand til hurtig at bortskaffe det fra Siderne i Brønden indsivende Vand, maa de oste arbejde under Vandet og det, undertiden endog i en Dybde af mere end hundrede Fod. Enhver enkelt Arbejder bliver kun to eller tre Minuter under Vandet vg dukker da op igjen med sin Kurv fuld af Jord. Det varer derfor overordentlig længe, inden en saadan Bremd bliver færdig, og mange as Dykkerne drukne sædvanlig under Grav- ningen, medens andre angribes af Brystsyge, der dræber dem i Lobet af nogle faa Aar. Og dog staaer det med saa megen Moie fuldforte Værk ofte kun kort, ørkenens Binde fylde snart Brønden til med Sand, og Oasen gaaer atter tilgrunde med den uundværlige Kilde, der nærede og underholdt den. Siden 1866 have franske Ingeniører med heldigt Resultat boret sexogfyrretyve artesiske Brønde i de nordlige Strog af Sahara, efterat Charles Laurent iforveien havde undersøgt ørkenens geologiske Naturforhold. Treogtredive ældre Brønde ere desuden i det samme Tidsrum blevne oprensede og borede dybere. Dybden hvori man har truffet Vandet, vexler fra 150 til 300 Fod, og paa flere Steder er der endog bleven fundet tvende vandførende Lag, saa at der to Gange ved den samme Boring er sprunget en kraftig Vand- straale frem fra forskjellige Dybder. I det fremvældende Vand har man flere Gange fundet en egen Art Smaafisk, de saakaldte Klmodonter, der dog ikke, som nogle have meeut, hore hjemme i de underjordiske Vandlag men kun ere komne fra Vandet i nær- liggende Brande. Den første rigtstrommende artesiske Kilde blev boret 1856 ved Tamerna og fremkaldte en levende Glæde blandt Araberne, der som opmærksomme men tvivlende Tilskuere overværede det hele Foretagende. Deres Marabut velsignede og indviede den og døbte den derpaa dem Navnet „Fredens Kilde". Det næste vellykkede