Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
22S
Forsøg blev gjort i Stammen Sidi-Racheds Gebeet og gjengav
paany denne gamle Oase, der i mange Aar havde været ode og
ubeboet formedelst Vandmangel, dens tidligere Liv og Betydning.
Enhver Kilde, der vælder frem i ørkenen, fremkalder snart
en livlig Plantevæxt i sin Omkreds og danner et Midtpunkt, om-
kring hvilket de Indfødte fæste Bo og opdyrke Jorden. I Er-
kendelsen af Vandets store Betydning frede Beboerne med største
Omhu om deres Bronde og tildække disses Aabning med et Skind
for at beflytte den mod Flyvesandets Indtrængen. Fra Kilden
ledes Vandet gjennem Render omkring Oasen for at bibringe
Jorden den til Dyrkningen af Bælgfrugter og andre nærende
Planter, der voxe under Palmetræernes Skygge, fornødne Fug-
tighed. Naar Kilden torrer ud, gaaer Oasen tilgrunde og for-
vandles igjen til en Sandørken; thi uden Vand knnne hverken
Daddeltræet eller de andre højstammede Palnier trives, og saasnart
disse nyttige Træer gaae ud, visne ogsaa de ovrige Kulturplanter
bort af Mangel paa Skygge og Fugtighed. De talrige Ruiner,
der træffes spredte omkring i Sahara, vidne tilstrækkeligt om den
tidligere Tilstedeværelse af blomstrende Byer, der i Tidernes Lob
ere gaaede tilgrunde, fordi deres Kilder horte op at give Vand.
Det er kun faa Aar siden, at Oasen Tebaich af denne Grund
blev opgivet og forladt. Toppene af de nogne og udgaaede Palme-
træstammer rage endnu op af Saudet ligesom Masterne af et
sunket Skib.
De fleste gjore sig sikkert en meget urigtig Forestilling om
Taserne saavel hvad deres Størrelse og Udstrækning cmgaaer som
i Henseende til Beskaffenheden af deres Jordbund. Selv de mindste
Oaser have dog sædvanlig en Udstrækning af idetmindste flere Dags-
reiser i den ene eller den anden Retning, hvilket omtrent svarer til
et Fladerum af tre til fire Kvadratmiil og kun kan kaldes for Ube-
tydeligt, naar man vil sammenligne det med deu hele Arkens umaade-
lige Overflade. Der er forholdsviis flere store end smaa Oaser,
fordi de forste meget bedre kunne modstaae Sandflugten fra Vrkenen
end de sidste. Oasen Wadi-Folesseler er 37 Mile lang og 12^
Miil bred, medens den mindre Thebesoase paa en Læugde af om-
trent 12 Mile knap maaler 2 Mile i Brede. Den anseelige Oase