Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
Jordklodens Bjerge og Sletter.
Asben eller Air indtager saavel fra Nord til Syd som fra Vest
til Dst en Udstrækning af henimod tre Grader eller 45 Mile og
danner et Hoiland af omtrent 2000 Fods Høide, fra hvilket der
igjen hæver sig Bjerge paa 6 til 7000 Fod. Luften i dette Bjerg-
land, som Barth kalder „ørkenens Schweiz", er sund, forfriskende
og forholdsmis kjolig, og de Kornsorter, der dyrkes i Dalene og
paa de dertil egnede Skraaninger, ere Byg, Hirse og Durrha.
Hovedstaden i denne Oase, Agades, var tidligere en blomstrende
By, der i Handel og Rigdom rivaliserede med Timbuktu.
Det er især Palmeskovene, der give Saharas Oaser deres
karakteristiske Præg og store Betydning. Efter de arabiske Sagn
skabte Gud Palmetræet samtidig med Mennesket, for at det kunde
tjene ham til Underhold, og dette nyttige Træ spiller virkelig ogsaa i
Drkenen den samme betydningsfulde Rolle, som i de tropiske Egne
udfores af Banantræet og af Pisangen. Palmetræerne besidde den
Evne at kunne trives fortræffeligt i det bitn g saltagtige Vand,
som forekommer i Saharas Oaser, og egne sig derfor netop særligt
til at plantes i disse. Daddelpalmerne udmærke sig ved en saadan
Frugtbarhed, at et eneste Træ aarlig kan levere 2 til 300 Pund
Dadler, og ved Indsnit i Stammerne og de uuge Blomsterstilke
leverer denne Palmeart desuden eu Saft, af hvilken Araberne til-
berede en velsmagende Vnn.
Undertiden lykkes det L)rkenbeboeren, at frembringe en kunstig
Oase i det Smaa, idet han nemlig graver nogle Huller af omtrent
25 Fods Dydbc i Sandet og i disse planter nogle unge Palme-
træer. De dybtgaaende Rødder af dette haardfore Træ arbeide sig
da efterhuanden ned i Jorden til det vandførende Lag, og naar
forst dette er naaet, trænger Palmen ikke længere til at vandes,
den voxer baade villigt og hurtigt, og under dens vclgjorende Skygge
lade sig snart forskjellige andre nyttige Planter dyrke med Fordeel.
Desto værre hændes det vel ogsaa undertiden, at Flyvesandet under
en Simun paany opfylder de omtalte Fordybninger og truer med
at kvæle den unge Plantage, men Araberen tager da strax igjen
med Iver og Ufortrodenhed fat paa det besværlige Arbeide at rydde
Sandet bort fra det 25 Fod dybe Hul for atter at staffe de stakkels
begravede Palmetræer Lys og Luft.