Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
224 Jordklodens Bjerge og Sletter. Asben eller Air indtager saavel fra Nord til Syd som fra Vest til Dst en Udstrækning af henimod tre Grader eller 45 Mile og danner et Hoiland af omtrent 2000 Fods Høide, fra hvilket der igjen hæver sig Bjerge paa 6 til 7000 Fod. Luften i dette Bjerg- land, som Barth kalder „ørkenens Schweiz", er sund, forfriskende og forholdsmis kjolig, og de Kornsorter, der dyrkes i Dalene og paa de dertil egnede Skraaninger, ere Byg, Hirse og Durrha. Hovedstaden i denne Oase, Agades, var tidligere en blomstrende By, der i Handel og Rigdom rivaliserede med Timbuktu. Det er især Palmeskovene, der give Saharas Oaser deres karakteristiske Præg og store Betydning. Efter de arabiske Sagn skabte Gud Palmetræet samtidig med Mennesket, for at det kunde tjene ham til Underhold, og dette nyttige Træ spiller virkelig ogsaa i Drkenen den samme betydningsfulde Rolle, som i de tropiske Egne udfores af Banantræet og af Pisangen. Palmetræerne besidde den Evne at kunne trives fortræffeligt i det bitn g saltagtige Vand, som forekommer i Saharas Oaser, og egne sig derfor netop særligt til at plantes i disse. Daddelpalmerne udmærke sig ved en saadan Frugtbarhed, at et eneste Træ aarlig kan levere 2 til 300 Pund Dadler, og ved Indsnit i Stammerne og de uuge Blomsterstilke leverer denne Palmeart desuden eu Saft, af hvilken Araberne til- berede en velsmagende Vnn. Undertiden lykkes det L)rkenbeboeren, at frembringe en kunstig Oase i det Smaa, idet han nemlig graver nogle Huller af omtrent 25 Fods Dydbc i Sandet og i disse planter nogle unge Palme- træer. De dybtgaaende Rødder af dette haardfore Træ arbeide sig da efterhuanden ned i Jorden til det vandførende Lag, og naar forst dette er naaet, trænger Palmen ikke længere til at vandes, den voxer baade villigt og hurtigt, og under dens vclgjorende Skygge lade sig snart forskjellige andre nyttige Planter dyrke med Fordeel. Desto værre hændes det vel ogsaa undertiden, at Flyvesandet under en Simun paany opfylder de omtalte Fordybninger og truer med at kvæle den unge Plantage, men Araberen tager da strax igjen med Iver og Ufortrodenhed fat paa det besværlige Arbeide at rydde Sandet bort fra det 25 Fod dybe Hul for atter at staffe de stakkels begravede Palmetræer Lys og Luft.