Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
227
aflsse Saharas golde og nøgne Sandflader, Skuepladsen for de
eiendommelige Naturscener og hemmelighedsfulde Rædsler, vi nylig
have skildret.
Mellem Altaikjæden imod Nord og en anden Række Bjerge
(Nanschan, Alaschan og Jnschan) mod Syd udbreder den uhyre
Drken G o bi sig fra Vest til Dst mellem 110° og 138o østlig
Længde, idet den indtager det Meste af Mongoliet og imod Vest
umærkeligt gaaer over i Songariets bslgeformede Stepper. Den
midterste Deel as denne Drken kalde Chineserne Schamo, det vil
sige Sandhavet.
Brkenen Gobis naturlige Beskaffenhed er ikke eens overalt.
I dens ostlige og mellemste Deel bestaaer Jordbunden næsten ude-
lukkende af Flyvesand, hvis eensformige Flader kun hist og her
afbrydes af lave Granitklipper. Den vestlige Deel af Gobi er
mindre vandlos, og Moradser af forskjelligt Omfang vexle her
jævnlig med de vidtstrakte Sandfletter, paa hvilke der ogsaa hist
og her forekommer enkelte Oaser med frodige Græsgange og skygge-
fulde Smaaskove. „I den varme Foraars- og Sommertid, da der
ikke falder en eneste Draabe Regn, fortæller Geographen Malle-Brun,
visner Græsset aldeles bort, og den Reisende træffer da overalt
kun nogne og af Solen forbrændte Sletter, der intetsteds tilbyde
hans Hest den mindste Fode. Sommeren er kort, men Vinteren
lang og frygtelig kold, saa at Thermometeret i Januar ikke sjeldent
synker indtil 30 Grader under Frysepunktet. De vilde Dyr, som
leve i disse Egne, ere Kamelen, Hesten, Dshigataien og Flokke af
Antiloper".
Den sydlige Deel as ørkenen Gobi, der naaer lige til den
store chinesiske Muur, er ikke en Drkeu i den sædvanlige Betydning
af dette Ord. Jordbunden er nemlig frugtbar og tildeels bedækket
med en yppig Græsvæxt, der nærer uhyre Hjorde af Faar og Oxer.
Landet er rigt paa Smaafloder og forsynet med store Skove, der be-
staae af Hasseltræer, Bæverasp, Elme- og Valdnoddetræer. Næsten
alle Korusorter saavelsom forskjellige Bælgfrugter og Haveurter
trives fortræffeligt i disse Egne, og Befolkningen, en Blanding af
15*