Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 227 aflsse Saharas golde og nøgne Sandflader, Skuepladsen for de eiendommelige Naturscener og hemmelighedsfulde Rædsler, vi nylig have skildret. Mellem Altaikjæden imod Nord og en anden Række Bjerge (Nanschan, Alaschan og Jnschan) mod Syd udbreder den uhyre Drken G o bi sig fra Vest til Dst mellem 110° og 138o østlig Længde, idet den indtager det Meste af Mongoliet og imod Vest umærkeligt gaaer over i Songariets bslgeformede Stepper. Den midterste Deel as denne Drken kalde Chineserne Schamo, det vil sige Sandhavet. Brkenen Gobis naturlige Beskaffenhed er ikke eens overalt. I dens ostlige og mellemste Deel bestaaer Jordbunden næsten ude- lukkende af Flyvesand, hvis eensformige Flader kun hist og her afbrydes af lave Granitklipper. Den vestlige Deel af Gobi er mindre vandlos, og Moradser af forskjelligt Omfang vexle her jævnlig med de vidtstrakte Sandfletter, paa hvilke der ogsaa hist og her forekommer enkelte Oaser med frodige Græsgange og skygge- fulde Smaaskove. „I den varme Foraars- og Sommertid, da der ikke falder en eneste Draabe Regn, fortæller Geographen Malle-Brun, visner Græsset aldeles bort, og den Reisende træffer da overalt kun nogne og af Solen forbrændte Sletter, der intetsteds tilbyde hans Hest den mindste Fode. Sommeren er kort, men Vinteren lang og frygtelig kold, saa at Thermometeret i Januar ikke sjeldent synker indtil 30 Grader under Frysepunktet. De vilde Dyr, som leve i disse Egne, ere Kamelen, Hesten, Dshigataien og Flokke af Antiloper". Den sydlige Deel as ørkenen Gobi, der naaer lige til den store chinesiske Muur, er ikke en Drkeu i den sædvanlige Betydning af dette Ord. Jordbunden er nemlig frugtbar og tildeels bedækket med en yppig Græsvæxt, der nærer uhyre Hjorde af Faar og Oxer. Landet er rigt paa Smaafloder og forsynet med store Skove, der be- staae af Hasseltræer, Bæverasp, Elme- og Valdnoddetræer. Næsten alle Korusorter saavelsom forskjellige Bælgfrugter og Haveurter trives fortræffeligt i disse Egne, og Befolkningen, en Blanding af 15*