Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
Jordklodens Bjerge og Sletter.
Mongoler og Chinesere, befljæftiger sig derfor ogsaa meget med
Havedyrkning.
De store Arkenstrækninger i det Indre af Asien have ikke
udøvet nogen heldig Indflydelse paa Menneskeslægtens Udvikling,
idet de ved deres geographiske Beliggenhed naturlig have hindret
den asiatiske Civilisation i at udbrede sig til den øvrige Verden.
I Indien og China udviklede der sig allerede tidligt en forædlende
Kultur hos den ældste Befolkning, men det sammenhængende Belte
af uvejsomme ørkener, der skilte disse Lande fra det nordlige og
vestlige Asien, dannede naturlig længe en uoverstigelig Skranke for
Samfærdslen mellem Ostens og Vestens Folkeslag, og Indiens
Civilisation, Kunstflid og Videnskabelighed fandt saaledes forst tem-
melig seent Veien til de ovrige i Vankundighedens Morke ind-
hyllede Lande.
Men ikke alt, hvad der kom fra Dsten, var dog udelukkende
godt, thi ogsaa de frygtelige Horder af vilde Barbarer, der i det
romerske Keiserdommes sidste Dage oversvømmede og hærjede Eu-
ropa, udgik fra det østlige Asiens udstrakte Stepper, fra hvilke
sandsynlig indre Kampe og Stridigheder med omboende Folkeslag
bragte dem til at vandre ud. „Skred ogsaa Kulturudviklingen i
de ældste Tider, siger saaledes den berømte Humboldt*), ligesom
Solens oplivende og vækkende Lys frem i Retningen fra Nst mod
Best, saa fulgte til Gjengjæld Raaheden og Barbariet, der en
Tidlang truede med at kvæle al høiere Civilisation i Europa, ligeledes
senere den samme Vei. Et stridbart Nomadefolk af bruunguul Hud-
farve, der kaldte sig Hi on gnus og levede under Skiudtelte paa
Gobis bølgende Stepper, foruroligede længe herfra det store chinesifke
Rige, men blev tilsidst overvundet og for en stor Deel drevet bort
mod Vest til det Indre af Asien. Stodet var herved givet til et
almindeligt Rore blandt de ovrige Folkeslag i denne Verdensdeel,
og Bevægelsen forplantede sig endog lige til Uralflodens Bredder,
Finnernes oprindelige Fædreland, hvorfra Avarerne, Chazarerne og
flere andre af de i Egnene Nord for det kaspiske Hav levende
asiatiske Folkefærd brode op. Hunnernes Horder viste sig forst
*) Alex. v. Humboldt: Ansichten der Natur. Bd. 1.