Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
228 Jordklodens Bjerge og Sletter. Mongoler og Chinesere, befljæftiger sig derfor ogsaa meget med Havedyrkning. De store Arkenstrækninger i det Indre af Asien have ikke udøvet nogen heldig Indflydelse paa Menneskeslægtens Udvikling, idet de ved deres geographiske Beliggenhed naturlig have hindret den asiatiske Civilisation i at udbrede sig til den øvrige Verden. I Indien og China udviklede der sig allerede tidligt en forædlende Kultur hos den ældste Befolkning, men det sammenhængende Belte af uvejsomme ørkener, der skilte disse Lande fra det nordlige og vestlige Asien, dannede naturlig længe en uoverstigelig Skranke for Samfærdslen mellem Ostens og Vestens Folkeslag, og Indiens Civilisation, Kunstflid og Videnskabelighed fandt saaledes forst tem- melig seent Veien til de ovrige i Vankundighedens Morke ind- hyllede Lande. Men ikke alt, hvad der kom fra Dsten, var dog udelukkende godt, thi ogsaa de frygtelige Horder af vilde Barbarer, der i det romerske Keiserdommes sidste Dage oversvømmede og hærjede Eu- ropa, udgik fra det østlige Asiens udstrakte Stepper, fra hvilke sandsynlig indre Kampe og Stridigheder med omboende Folkeslag bragte dem til at vandre ud. „Skred ogsaa Kulturudviklingen i de ældste Tider, siger saaledes den berømte Humboldt*), ligesom Solens oplivende og vækkende Lys frem i Retningen fra Nst mod Best, saa fulgte til Gjengjæld Raaheden og Barbariet, der en Tidlang truede med at kvæle al høiere Civilisation i Europa, ligeledes senere den samme Vei. Et stridbart Nomadefolk af bruunguul Hud- farve, der kaldte sig Hi on gnus og levede under Skiudtelte paa Gobis bølgende Stepper, foruroligede længe herfra det store chinesifke Rige, men blev tilsidst overvundet og for en stor Deel drevet bort mod Vest til det Indre af Asien. Stodet var herved givet til et almindeligt Rore blandt de ovrige Folkeslag i denne Verdensdeel, og Bevægelsen forplantede sig endog lige til Uralflodens Bredder, Finnernes oprindelige Fædreland, hvorfra Avarerne, Chazarerne og flere andre af de i Egnene Nord for det kaspiske Hav levende asiatiske Folkefærd brode op. Hunnernes Horder viste sig forst *) Alex. v. Humboldt: Ansichten der Natur. Bd. 1.