Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
234 Temperaturforholdene paa Jordkloden. Zone, der er det mellem de to Vendekredse beliggende Belte af Jordkloden, hvor Solen om Middagen kan uaae Zenith og sende sine Straaler lodret ned paa Jorden, to tempererede Zoner, der hver paa sin Halvkugle begrændses af Vende- og Polarkredsene, og endelig to kolde Zoner eller Rummet imellem hver af de to Poler og deres Kredse*). Da Solen daglig hæver sig til den samme Hoide over Horizonten paa alle de Steder, der ligge under een og samme Bredegrad, vilde der selvfølgelig ogsaa være lige varmt overalt under den samme Brede, hvis flere Momenter af forskjellig Natur ikke udsvede en væsentlig Indflydelse paa Temperatur- forholdene. Men dette er netop Tilfældet, og de Linier, der kunne drages rundt omkring Jorden gjennem de forskjellige Steder, som have samme aarlige Middeltemperatur, de saakaldte A ars v arme- linier, falde derfor heller ingenlunde sammen med Parallelkredsene eller de mathematiske Varmelinier men have et ganske anderledes bugtet og uregelmæssigt Forlob end disse. Blandt de forskjellige Forhold, der spille en Rolle ved Be- stemmelsen af et givet Steds Middeltemperatur, ville vi her ikke gaae nærmere ind paa Betydningen af Jordbundens ejendommelige Naturbeskaffenhed, fljondt man ogsaa har tillagt dette Moment en vis Vigtighed, idet Jordbundens Evne til at opfange og til at fastholde eller forplante Solvarmen ingenlunde skal være eens overalt, men navnlig være afhængig af dens geologiske Natur og Beskaffenhed, uden at man dog endnu er fuldkommen paa det Rene med de herfor gjaldende Love. Desto sikkrere og mere let- forklarlig er derimod den Indflydelse, som Havet udover paa Luftens Temperaturforhold, og Modsætniugen mellem to uuder den samme Brede beliggende Steders Klima er i Virkeligheden maaskee ingensinde mere fremtrædende end naar det ene Sted ligger nær- ved Havet og det andet fjernt fra samme. Vand er nemlig en slet Barmeleder, det optager Varmen langtsomt og giver den igjen langsomt fra sig. Om Sommeren bidrager Fordampningen fra Havets Overflade ved at binde en stor Mængde Varme, der tages fra Luften, til at afkjole Atmosphæren, og om Vinteren afgiver *) See herom S. 34 i det Foregaaende.