Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
Zone, der er det mellem de to Vendekredse beliggende Belte af
Jordkloden, hvor Solen om Middagen kan uaae Zenith og sende
sine Straaler lodret ned paa Jorden, to tempererede Zoner,
der hver paa sin Halvkugle begrændses af Vende- og Polarkredsene,
og endelig to kolde Zoner eller Rummet imellem hver af de to
Poler og deres Kredse*). Da Solen daglig hæver sig til den samme
Hoide over Horizonten paa alle de Steder, der ligge under een og
samme Bredegrad, vilde der selvfølgelig ogsaa være lige varmt
overalt under den samme Brede, hvis flere Momenter af forskjellig
Natur ikke udsvede en væsentlig Indflydelse paa Temperatur-
forholdene. Men dette er netop Tilfældet, og de Linier, der kunne
drages rundt omkring Jorden gjennem de forskjellige Steder, som
have samme aarlige Middeltemperatur, de saakaldte A ars v arme-
linier, falde derfor heller ingenlunde sammen med Parallelkredsene
eller de mathematiske Varmelinier men have et ganske anderledes
bugtet og uregelmæssigt Forlob end disse.
Blandt de forskjellige Forhold, der spille en Rolle ved Be-
stemmelsen af et givet Steds Middeltemperatur, ville vi her ikke
gaae nærmere ind paa Betydningen af Jordbundens ejendommelige
Naturbeskaffenhed, fljondt man ogsaa har tillagt dette Moment
en vis Vigtighed, idet Jordbundens Evne til at opfange og til at
fastholde eller forplante Solvarmen ingenlunde skal være eens
overalt, men navnlig være afhængig af dens geologiske Natur og
Beskaffenhed, uden at man dog endnu er fuldkommen paa det
Rene med de herfor gjaldende Love. Desto sikkrere og mere let-
forklarlig er derimod den Indflydelse, som Havet udover paa
Luftens Temperaturforhold, og Modsætniugen mellem to uuder den
samme Brede beliggende Steders Klima er i Virkeligheden maaskee
ingensinde mere fremtrædende end naar det ene Sted ligger nær-
ved Havet og det andet fjernt fra samme. Vand er nemlig en
slet Barmeleder, det optager Varmen langtsomt og giver den igjen
langsomt fra sig. Om Sommeren bidrager Fordampningen fra
Havets Overflade ved at binde en stor Mængde Varme, der tages
fra Luften, til at afkjole Atmosphæren, og om Vinteren afgiver
*) See herom S. 34 i det Foregaaende.