Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

242 Temperaturforholdene paa Jordkloden. Fods Høide og derover udfordres 540 Fod eller mere for at for- mindske den een Grad og i 30000 Fods Hoide endog 1800 Fod. Luftens Tilstand var ikke uden Indflydelse paa disse Forhold, idet Temperatnrformindskelsen nemlig altid ved overtrukken Himmel og flyet Luft kun var halv saa stor som ved reen Himmel og i klar Luft. Det er den hernævnte med Hoiden følgende Aftagen af Tem- peraturen, der er Grunden til det stedse koldere og koldere Klima, der moder os ved Bestigningen af hoie Bjerge, og til det saa ejen- dommeligt vexlende Præg, Plantevæxten paa disses Skraaninger belteviis frembyder. Det Maleriske ved Naturen i et Alpelandskab beroer for en stor Deel netop paa en saadan gradviis Forandring i Vegetationens Charakteer fra den sommervarme Dal forneden til den evige Snees ode og livlose Regioner foroven. Naar man fra Toppen af et af de hoie Bjerge i Schweiz overfluer det storartede Panorama, der udbreder sig for Ens Fod, har man i Virkeligheden et levende og naturtro Billede af Grundtrækkene i Plantevæxteus Fordeling under de forskjellige Bredegrader. Man seer nemlig sex forfljellige Belter, der aflose hinanden nedenfra opad og tydelig sondre sig indbyrdes ved Vegetationens vexleude Charakteer og Fjeldbundens forskjellige Udseende. Nederst udbreder det frugtbare Sletteland sig, bedækket med Soer og Skove, gjennemskjaaret nf Floder og Veie og besaaet med venlige Landsbyer og idylliske For- pagtergaarde. Ovenfor dette grønne Tæppe hæver Landet sig forst som afrundede Hoider, der snart ere nsgne, snart bevoxede med frodige og skyggefulde Lovflove. Derefter bliver Stigningen brattere, Naturen antager en mere vild og sønderreven Fjeldcharakteer, og morke Naaleskove bedække de steile Bjergfkrænter. Ovenfor dette Belte træffe vi endnu hist og her frodige Græsgange, men efter- haanden som vi komme hoiere op, forsvinde endogsaa disse, og Bjerget viser sig nu kun som nogne og golde Fjeldmusser as en eensformig graalig Farvetone. I disse Regioner er det navnlig det Storslaaede og Phantastiske i Klippeformationerne, der tildrager sig vor Opmærksomhed og Beundring. Toppen af Bjerget er endelig dækket af et blændende hvidt Sneetæppe, fra hvilket kun hist og her enkelte Fjeldtoppe, hvis Sider ere saa steile, at Sneen ikke