Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Temperaturforholdene paa Jordkloden. 249 Aaret bor de Reisende saaledes altid underrets gaae i en Nakke efter hinanden med en passende Afstand imellem de enkelte Deeltagere, for at der altid i Tilfælde af indtrædende Ulykke kan være nogen til strax at bringe de Forulykkede Hjælp. Paa farlige Steder til- raades det desuden almindeligt at bryde op tidligt om Morgenen, forinden de første Solstraaler have begyndt at spille paa Sneen, at tage Klokkerne af Dyrene og at iagttage fuldstændig Taushed for ikke at vække den slumrende Love. Undertiden foier man endnu hertil den Forsigtighedsregel at affyre et Pistolskud lige ved Be- gyndelsen af et farligt Stykke Vei, for ved den med Knaldet føl- gende Rystelse af Luften at bringe de yderligst hængende Laviner, der ere de meest faretruende, til forud at styrte ned. Flere af Schweiz's Smaabyer ere kun ved ovenforliggende Skove beskyttede imod ødelæggelse af Laviner, og det er derfor i Reglen under streng Straf forbudt at fælde eller borthugge noget- somhelst Parti af disse Skove. Paa enkelte Steder har man endog til Sikkerhed for de af Lavinerne meest truede Huse opfort en Slags kunstige Volde af Steen, der op imod Bjergets Top løbe sammen i en spids Vinkel, hvis Bestemmelse er at klove og dele de odelæggende Laviner, der mulig maatte komme rullende nedad Bjergets Side, i tvende til Siderne afvigende Stramme. Paa nogle af de farligste Punkter som f. Ex. Splugenpasset er der endog bygget hvælvede Buegange eller Galerier som Tilflugtssteder for de Reisende i Tilfælde af Sneestorme og Lavinefald. Historien har opbevaret Mindet om en stor Mængde Ulykkes- tilfælde, der ere forefaldne i Alperne ved Nedstyrtning af Laviner. Vi ville imidlertid her kun anfore nogle af de mærkeligste blandt disse. I Aaret 1499 bleve saaledes firehundrede osterrigste Soldater begravede under en nedrullende Sueemasse, fra hvilken det dog lykkedes at udfrie de fleste. 1624 omkom ikke miudre end tre- hundrede Personer ved en Lavine, som styrtede ned fra Bjerget Cassedra. I Februar 1720 odelagdes paa een Gang hundredeog- tyve Huse ved Obergestlen i Canton Wallis, og hundredeogfireog- fiirsindstyve Mennesker tilligemed firehundrede Kreaturer dræbtes ved samme Lejlighed.