Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
248 Temperaturforholdene paa Jordkloden. fuldt Skue og tager sig i Afstand aldeles skuffende ud som et Vandfald, der skummende styrter nedad den steile Fjeldvæg. Denne Slags Sneeskred iagttages især paa Scheideckveien i Bernerober- land og giver sig ligesom de andre Laviner forud tilkjende ved en dump tordnende Lyd, der af Bjergboerne betragtes som en Paa- mindelse om hurtig at bringe sig i Sikkerhed. 5. S tovla viner. Naar Temperaturen om Vinteren synker 10 til 12 Grader under Frysepunktet, hvad der langtfra er sjeldent i Alperne, antager Sneen en fim pulveragtig Form, og giver da i denne Tilstand ikke længere som den almindelige faste og sam- menhængende Snee Anledning til virkelig Lavinedannelse. Den spreder sig nemlig under saadanne Omstændigheder kun i Luften som et lost, snut Stov og er derfor aldeles ikke istand til at virke ved sit Tryk paa de Gjenstande, som den moder paa sin Vei. Ikke destomindre ere denne Slags Laviner dog ikke uden Fare for de Reisende. De voldsomme Storme, der ikke sjeldent rase imellem Bjergene, jage nemlig den lose, usammenhængende Snee op i Luften som et fiint Stov og hvirvler den rundt i en saadan Mængde, at den aldeles blænder de Reiseude og gjor det umuligt for dem at finde Vei i nogensomhelst Retning. Denne Slags Sneestorme have derfor maaskee kostet endnu flere Mennesker Livet end de andre ovenfor beskrevne Sneeskred. At regne dem til La- vinerne er igrunden uberettiget; thi skulde man sammenligne dem med noget Tilsvarende, maatte det snarere blive med de afrikanske ørkeners skrækkelige Sandstorme, der pidske det lose Sand i tætte Masser gjennem Luften. Forskjellen vilde i det Væsentlige kun bestaae deri, at de Ulykkelige, der overfaldes af Orkaner i ørkenen bukke under af Hede og Torst, medens de derimod i Alperues Sneestorme omkomme af Kulde og Udmattelse. Det er især om Foraaret, naar Sneen begynder at toe, at man har Grund til at frygte for Laviner; om Sommeren fore- falde de kun i Bjergenes overste Regioner og ere langtfra saa farlige. Naar man derfor i Foraarstiden er nødt til at passere Alperne ad snevre Veie, langs Siderne af hvilke steile Fjeld- toppe hæve sig truende i Veiret, maa man altid iagttage mange Forsigtighedsregler for at undgaae Ulykker. Paa denne Tid af