Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
fuldt Skue og tager sig i Afstand aldeles skuffende ud som et
Vandfald, der skummende styrter nedad den steile Fjeldvæg. Denne
Slags Sneeskred iagttages især paa Scheideckveien i Bernerober-
land og giver sig ligesom de andre Laviner forud tilkjende ved en
dump tordnende Lyd, der af Bjergboerne betragtes som en Paa-
mindelse om hurtig at bringe sig i Sikkerhed.
5. S tovla viner. Naar Temperaturen om Vinteren synker
10 til 12 Grader under Frysepunktet, hvad der langtfra er sjeldent
i Alperne, antager Sneen en fim pulveragtig Form, og giver da
i denne Tilstand ikke længere som den almindelige faste og sam-
menhængende Snee Anledning til virkelig Lavinedannelse. Den
spreder sig nemlig under saadanne Omstændigheder kun i Luften
som et lost, snut Stov og er derfor aldeles ikke istand til at virke
ved sit Tryk paa de Gjenstande, som den moder paa sin Vei.
Ikke destomindre ere denne Slags Laviner dog ikke uden Fare for
de Reisende. De voldsomme Storme, der ikke sjeldent rase imellem
Bjergene, jage nemlig den lose, usammenhængende Snee op i
Luften som et fiint Stov og hvirvler den rundt i en saadan
Mængde, at den aldeles blænder de Reiseude og gjor det umuligt
for dem at finde Vei i nogensomhelst Retning. Denne Slags
Sneestorme have derfor maaskee kostet endnu flere Mennesker Livet
end de andre ovenfor beskrevne Sneeskred. At regne dem til La-
vinerne er igrunden uberettiget; thi skulde man sammenligne dem
med noget Tilsvarende, maatte det snarere blive med de afrikanske
ørkeners skrækkelige Sandstorme, der pidske det lose Sand i tætte
Masser gjennem Luften. Forskjellen vilde i det Væsentlige kun
bestaae deri, at de Ulykkelige, der overfaldes af Orkaner i ørkenen
bukke under af Hede og Torst, medens de derimod i Alperues
Sneestorme omkomme af Kulde og Udmattelse.
Det er især om Foraaret, naar Sneen begynder at toe, at
man har Grund til at frygte for Laviner; om Sommeren fore-
falde de kun i Bjergenes overste Regioner og ere langtfra saa
farlige. Naar man derfor i Foraarstiden er nødt til at passere
Alperne ad snevre Veie, langs Siderne af hvilke steile Fjeld-
toppe hæve sig truende i Veiret, maa man altid iagttage mange
Forsigtighedsregler for at undgaae Ulykker. Paa denne Tid af