Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Temperaturforholdene paa Jordkloden. 247 mæssigt pleier at styrte ned, og tillige af Erfaring veed, hvilke Forhold, der begunstige eller modarbejde en saadan Nedstyrtning. 2. Sniglaviner kaldes de Sneeskred, der foregaae paa Bjergskraaninger af en ringe Heldning og kun bevæge sig langsomt nedad, idet de underveis voxe ved at medtage Sneen paa de Fjeldsider, som de passere hen over. Naar disse Laviner, der næsten altid finde Sted paa den imod Solen vendende Side af Bjergene, under deres Nedadgliden mode en eller anden Hindring, som spærrer dem Beten, standse de saalænge, indtil Sneemassen er voxet tilstrækkeligt til at kunne flyde Hindringen bort, eller dele sig i tvende Grene, der hver paa sin Side gaae udenom denne og derpaa atter fortsætte deres Vei nedefter. 3. S la g la vin er. Disse forekomme paa saadanne Steder i Bjergene, hvor en jævntheldende Skraaning forneden ender med en lodret Klippevæg, og ere meget farlige paa Grund af den rivende Hurtighed, hvormed de styrte ned. De ophobede Sneemasser glide lidt efter lidt ned til Enden af Fjeldskraaningen og blive da lig- gende her ved Randen af den lodrette Klippevæg, indtil det stadigt tiltagende Tryk fra oven eller en eller anden Rystelse af Luften som f. Ex. et Vindstod, et Raab eller et Geværskud pludselig bringer dem til at styrte ned. Da denne Slags Laviner ofte komme fra en meget stor Hoide, knuse de alt, hvad der moder dem paa deres Vei og frembringe i Faldet et saa voldsomt Lufttryk, at Mennesker og Dyr, ja selv Smaahuse i en temmelig betydelig Afstand fra Skuepladsen for den egentlige ødelæggelse kunne blive kastede overende. Flere af Alpepasserne som St. Gotthardveien, Tremoladalen og Grimselpasset hjemsoges meget ofte af disse frygte- lige Sneeskred, og de uhyggelige sorte Kors, der med kortere eller længere Mellemrum ere plantede langs med de nævnte Veie over de Forulykkedes Grave, vidne tilstrækkeligt om, hvilke alvorlige Farer der true den Reisende i disse Bjergpasser paa Grund af Lavinestyrtninger 4. De saakaldte Sommerlaviner forekomme kun. i Bjer- genes hoieste Regioner. Naar en saadan Lavine med en rivende Fart styrter ned fra en højtliggende Bjergtop og i Faldet udsender en Sneesky af en blændende hvid Farve, frembyder den et pragt-