Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
256 Temperaturforholdene paa Jordkloden. Vi ville nu gaae over til Skildringen af Gletschernes Dannelsesmaade. Ovenfor Plantegrændsen smelter den Snee, der falder paa Bjergene, som tidligere anført ikke eller kun tildeels, og i enhver Bjergdal eller Fordybning mellem Klipperne, der ligger i denne Hoide, ophober der sig derfor lidt efter lidt en betydelig Mængde Snee. Naar der nu paa varme Sommerdage toer lidt af denne paa Overfladen og det derved dannede Vand trænger ned i de underliggende Lag og fryser om Natten, mister Sneen sin op- rindelige lose Beskaffenhed og forvandles efterhaanden til den saa- kaldte Firn eller Nev s, en kornet Masse, der besidder en storre Fasthed end den almindelige blode Snee og derfor ikke som denne lader sig sammenkugle ved Tryk. I Henseende til Tæthed staaer Firnsneen omtrent midt imellem almindelig Snee og Jis; medens en Cubikfod Snee saaledes veier lidt over 5 Pund og en Cubikfod Jis omtrent 56 Pund, varierer Vægten af en Cubikfod Nevs der- imod fra 18z til 37 Pund*). Grændsen mellem Firnsneen og Isen er sjelden tydelig udpræget, idet den første, i samme Forhold som den bliver udsat for et storre og storre Tryk, gradviis under - gaaer en tilsvarende Række af Forandringer, for hvilke den for- fljellige Tæthed tildeels er et naturligt Udtryk. Den forvandles saa- ledes forst til Blæret is, det vil sige til Jis, der er fuld af Luftblærer, derpaa til hvid kornet Jis og endelig tilsidst til blaa c om pakt Jis, der danner den egentlige Gletschermasse. Den aarlige Sneemængde i Alperne udgjor omtrent 56 Fod, der igjen paa det Nærmeste svare til de Lag Jis af 7 Fods Tykkelse. I de højtliggende Bjergegne formaner Solvarmen imidlertid ikke fuldstændig at optoe en saa betydelig Mængde Snee, og der bliver derfor hvert Aar en vis Portion tilovers, som lidt efter lidt for- vandles til Firnsuee og Jis. Ved denne Aar ud og Aar iud be- standig gjentagne Tilvcrxt vilde Sneen derfor i Tidernes Lob til- sidst blive opdynget i utrolige Masser, hvis Naturen selv ikke sør- gede for at skaffe den bort ved den ovenfor omtalte langsomme Nedskydningsproces, som uafbrudt forer de til Gletscheriis for- *) En Cubikfod rent Vand af 12 Graders Varme veier 62 Pund.