Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Temperaturforholdene paa Jordkloden. 255 Agassiz lod indhugge i Stenen, men paa det nuværende Tidspunkt er den naturlig rykket et betydeligt Stykke Vei længere ned, da Gletscheren paa den omtalte Strækning i Gjennemsnit er fnnden at tilbagelægge 225 Fod om Aaret. Paa det Tidspunkt da Charpentier bekjendtgjorde sine Iagt- tagelser om Gletschernes Bevægelse, havde Hugi endnu ikke med- deelt noget om Udbyttet af sine egne Undersøgelser. Charpentiers Hypothese var saaledes aldeles ny og enestaaende, og de i Luzern forsamlede Naturforskere modtoge den heller ikke synderlig gunstig, ja de fleste af Datidens Geologer gjorde sig endogsaa lystige over den som et umodent Foster af en vild Phcmtasi. Sandheden kom dog imidlertid ogsaa ved denne Leilighed snart til sin virkelige Ret, og Charpentiers Theori blev efterhaanden tiltraadt af dygtige og talentfulde Videnskabsmand som Desor, Veuetz, Martins, Leblanc, Edvard Collomb, Dolfus-Ausset o. fl. a., der alle i flere Maa- neder paa Stederne selv jagttoge og undersøgte Forholdene for at komme til et bestemt Resultat i denne saa stærkt omstridte Sag. Udfaldet af disse forskjellige Naturforskeres omhyggelige Under- søgelser var altsaa, at Læren om Gletschernes fremadskridende Be- vægelse blev flaaet fast som en utvivlsom og tilstrækkelig godtgjort Kjendsgjerning. Studiet af dette Phænomen forsgede naturlig tillige vor Kundskab om Gletschernes ovrige physiske Ejendommeligheder og ledte derved blandt andet ogsaa til Opdagelsen af de charakteri- stifle Skuremærker, som Gletscherne frembringe paa Overfladen af de Klipper, over hvilke deres mægtige Jismasser flyde sig frem. Den hyppige Forekomst af saadanne Spor i Alperne, Jurabjergene, Skotlands og Skandinaviens Fjelde pegede meget bestemt hen paa en Periode, da de physiske Forhold paa den nordlige Halvkugle vare ganske anderledes end nutildags, og da navnlig Gletscherne frembøde en meget betydeligere Udbredning end den, de i den hi- storiske Tid vides at have havt, og paa denne Maade fortes man da naturlig til Antagelsen af en saakaldet Iisperiode, et Afsnit af Jordklodens Udviklingshistorie, hvis Paaviisning har lettet Geolo- gerne Tydningen as mange hidindtil dunkle og uforklarlige Sporgs- maal og derfor med Foie kan betragtes som et af de vigtigste nyere Fremskridt paa denne Videnskabs Omraade.