Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
Temperaturforyoldene paa Jordkloden.
opfore en lille Hytte af Morænesteen tæt ved en fremspringende
Klippepynt, der kaldes „Adschwung", og derpaa fra Tid til anden
personlig undersøgt, hvorvidt den forblev paa sin Plads eller ikke.
1830 fandt han sin Hytte omtrent 300 Fod nedenfor det Sted,
hvor den oprindelig var bleven bygget, og i 1836 var den allerede
naaet 2200 Fod længere ned. 1840 opsøgte Naturforsterne Agassiz
og Desor Hytten og fandt den da 4300 Fod nedenfor Fjeldpynten.
De opdagede tillige i et Gjemmested under Stenene en tilproppet
Flaske, der indeholdt nogle skriftlige Optegnelser af Hugi om hans
tidligere Iagttagelser. Det næste Aar paaviste Agassiz atter en
Stedforandring paa 200 Fod, og i Løbet af tretten Aar var
Hugis Hytte saaledes idethele omtrent bleven flyttet 4500 Fod ned
imod Dalen, hvilket paa det Nærmeste svarer til 346 Fod om
Aaret.
For personlig at lære disse mærkværdige Forhold grundig at
kjende tilbragte Agassiz to Somre itræk i Alpernes Sneeregioner.
Hans Opholdssted var en kæmpemæssig Vandreblok, der laae midt
i Underaargletscherens Moræne, 2000 Fod hoiere end Hugis Hytte
og idethele 8200 Fod over Havet. Under et fremspringende Parti
af dette mægtige Klippestykke indrettede Agassiz sig en Slags Bolig,
der senere er bleven almindelig bekjendt under Navnet „Neufcha-
tellernes Hotel". Hans Soveværelse var en i Isen under Klippe-
stykket udhulet Fordybning, og Sengen bestod i Bunden af Steen,
ovenpaa hvilke der var udbredt et tykt Lag Ho. Til Kjokkeu og
Spisestue valgte han et Sted, hvor Overkanten af Blokken ragede
et langt Stykke frem og som et naturligt Halvtag deelviis idet-
mindste ydede ham Ly for Negn og Snee. For at angive Be-
liggenheden af sit Opholdssted, der i Afstand snarere tog sig ud
som alt andet end en menneskelig Bolig, plantede Agassiz en Fane
paa den overste Spids af Klippestykket og lod de nationale Farver
veie frit fra Toppen af sit simple Observatorium.
I denne ode og uhyggelige Fjeldorkeu trodsede den ivrige og
uforfærdede Videnskabsmand i tvende paa hinanden følgende Somre
Klimatets Barsthed og allehaanbe Savn for at aflure Naturen en
enkelt af dens mange gaadesulde Hemmeligheder. Vaudreblokkens
Afstand fra Abschwungpynten udgjorde i 1840 2400 Fod, hvilket