Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

254 Temperaturforyoldene paa Jordkloden. opfore en lille Hytte af Morænesteen tæt ved en fremspringende Klippepynt, der kaldes „Adschwung", og derpaa fra Tid til anden personlig undersøgt, hvorvidt den forblev paa sin Plads eller ikke. 1830 fandt han sin Hytte omtrent 300 Fod nedenfor det Sted, hvor den oprindelig var bleven bygget, og i 1836 var den allerede naaet 2200 Fod længere ned. 1840 opsøgte Naturforsterne Agassiz og Desor Hytten og fandt den da 4300 Fod nedenfor Fjeldpynten. De opdagede tillige i et Gjemmested under Stenene en tilproppet Flaske, der indeholdt nogle skriftlige Optegnelser af Hugi om hans tidligere Iagttagelser. Det næste Aar paaviste Agassiz atter en Stedforandring paa 200 Fod, og i Løbet af tretten Aar var Hugis Hytte saaledes idethele omtrent bleven flyttet 4500 Fod ned imod Dalen, hvilket paa det Nærmeste svarer til 346 Fod om Aaret. For personlig at lære disse mærkværdige Forhold grundig at kjende tilbragte Agassiz to Somre itræk i Alpernes Sneeregioner. Hans Opholdssted var en kæmpemæssig Vandreblok, der laae midt i Underaargletscherens Moræne, 2000 Fod hoiere end Hugis Hytte og idethele 8200 Fod over Havet. Under et fremspringende Parti af dette mægtige Klippestykke indrettede Agassiz sig en Slags Bolig, der senere er bleven almindelig bekjendt under Navnet „Neufcha- tellernes Hotel". Hans Soveværelse var en i Isen under Klippe- stykket udhulet Fordybning, og Sengen bestod i Bunden af Steen, ovenpaa hvilke der var udbredt et tykt Lag Ho. Til Kjokkeu og Spisestue valgte han et Sted, hvor Overkanten af Blokken ragede et langt Stykke frem og som et naturligt Halvtag deelviis idet- mindste ydede ham Ly for Negn og Snee. For at angive Be- liggenheden af sit Opholdssted, der i Afstand snarere tog sig ud som alt andet end en menneskelig Bolig, plantede Agassiz en Fane paa den overste Spids af Klippestykket og lod de nationale Farver veie frit fra Toppen af sit simple Observatorium. I denne ode og uhyggelige Fjeldorkeu trodsede den ivrige og uforfærdede Videnskabsmand i tvende paa hinanden følgende Somre Klimatets Barsthed og allehaanbe Savn for at aflure Naturen en enkelt af dens mange gaadesulde Hemmeligheder. Vaudreblokkens Afstand fra Abschwungpynten udgjorde i 1840 2400 Fod, hvilket