Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Temperaturforholdene paa Jordkloden. 253 der i Aaret 1817 oplyste Videnskaben om Gletscherdannelsens For- hold og Sammenhæng. I dette Aar reiste nemlig Geologen Charpentier, der senere erhvervede sig et beromt Navn ved sine Undersøgelser af Gletscherne, i Schweiz, og paa en af hans talrige Udflugter i Bjergene nodte et heftigt Uveir ham engang til at tilbringe Natten i en ussel Alpehytte, der tilhorte hans Forer, Gemsejægeren Jean Perraudin. For at forslaae Tiden indlod Charpentier sig her ved den tarvelige Arnes knittrende Baal i en Samtale med sin Ledsager og forklarede ham paa en populær Maade, hvorledes Geologerne tænkte sig Flyt- ningen af de uhyre, fra Bjergenes Toppe losrevne Klippestykker, der kaldes Vandreblokke, bevirket ved en mægtig Vandflod, der engang i en fjern Fortid havde væltet sig hen -over Jorden og med en uimodstaaelig Kraft havde skyllet alle bevægelige Gjenstande og de omtalte Klippeblokke, som den løsnede fra Bjergene, hen til deres nuværende Plads. „Dette er godt nok, svarede Bjergboeren ivrigt, men hvorfor vil man her tage sin Tilflugt til Syndfloder og Vandstrømme, der i Virkeligheden neppe engang have knnnet fore Steen af en saa betydelig Vægt bort med sig? Er det ikke langt simplere og naturligere at tænke sig disse Klippeblokke flyttede af Gletscherne, som endnu den Dag idag bestandig slæbe store Steen i Mængde med sig paa deres Vei ned imod Dalene?" Skjondt denne Forklaring stod aldeles i Strid med den den- gaug almindeligt gjaldende videnskabelige Opfattelse, gjorde den dog uvilkaarligt et stærkt Indtryk paa Charpentier, der stadig bevarede den i frist Erindring under sine fortsatte Undersøgelser af Jis- bræernes ejendommelige Naturforhold. Det var imidlertid forst i Aaret 1834, altsaa ikke mindre end sytten Aar senere, at han ved et Naturforskermode, som afholdtes i Luzern, offentlig meddeelte Udbyttet af disse omhyggelige Undersøgelser og gjorde den øvrige Verden bekjendt med siuej Iagttagelser over Gletschernes langsomt fremadrykkende Bevægelse. Nogle faa Aar for dette Tidspunkt havde en anden naturkyndig Alpereisende ved Navn Hngi allerede anstillet et Forsog af væsentlig Betydning for det omhandlede Sporgsmaals Besvarelse. I Som- meren 1827 havde han nemlig i Udkanten af Aargletscheren ladet