Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

252 Temperaturforholdene paa Jordkloden. I de overste Regioner af hoie Bjerge, hvor Temperaturen bestandig er under Frysepunktet, smelter Sneen naturlig ikke men beholder stedse sin faste Form. Hvis Naturen ikke af sig selv regulerede Forholdet, vilde Sneen derfor bestandig ophobe sig hoiere og høiere paa Bjergenes Toppe, og Slettelandet ved deres Fod vilde derved komme til at savne den velgjorende Tilstrømning af Vand, som Sneen ved at smelte i saa rigelig Mængde forsyner det med. Det er Gletscherprocessen, der udjævner Forholdet og tilveiebringer den naturlige Ligevægt i Vandets Fordeling. Jis- bræerne ere nemlig kun tilsyneladende ubevægelige, de rykke i Virke- ligheden uafbrudt nedad, meu Bevægelsen soregaaer saa langsomt og gradmis, at den ikke kan opfattes ved den umiddelbare Be- tragtning. Naar Gletscherens stivnede Jisstrom saaledes tilsidst naaer ned til Dalenes Bnnd og der bliver udsat for en mildere Temperatur, smelter den ved sin nederste Ende og frembringer rigtvældende Kilder, der efterhaanden ved Forening voxe til større og storre Vandlob. Overalt i Alperne, hvor man træffer en skum- mende Elv, vil man derfor i Reglen ogsaa ved at folge den tilbage mod dens Udsprillg tilsidst naae op til en eller anden Gletscher, hvis mægtige Jismasser udgjore deu uudtømmelige Beholder, der nærer og vedligeholder dens ustandselige Strom. Ved Solvarmens Indflydelse fordamper imidlertid en Deel af Vandet i Dalenes Strømme og Slettenes Floder og stiger tilveirs som stydannende Dunster, der fortættede i Kulden atter falde ned paa Bjergenes Toppe som Suee for senere herfra paany gjennem Bække, Elve og Floder at vende tilbage til de lavere liggende Egne, og Gletscher- processen er saaledes i Virkeligheden kun et enkelt isoleret Afsnit af det eiendommelige periodiske Kredslob, som Vandet bestandig tilbagelægger i Naturens saa velberegnede Huusholdning. Det er næsten uforklarligt, at et saa vigtigt Naturphanomen som Gletschernes Bevægelse og Fremadrykken saa længe har kunnet undgaae Menneskets Opmærksomhed, men dette har ikke destomindre virkelig været Tilfældet. Den berømte Saussure havde vel allerede tidligere i sine Rejseskildringer fra Alperne omtalt Phænomenet, men ingen havde tillagt hans Bemærkninger derom nogen videre Betydning, og det var egentlig forst en simpel Forer fra Wallis,