Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

III. Gletscherne. — Deres Rolle i Naturen. — Hvorledes de opstaae og dannes. — Deres langsomme Fremadrykken. — Moræner. — Jisbrcrerne paa Mont Rosa. — Gletschernes Jndvirkning paa Klippernes Overflade. — Jisgrotter. — Jisborde. — St. Bernhard. vtaar man for forste Gang gjennemstreiser de maleriske Dale, der i Savenen og Schweiz indtage Fordybningerne imellem Alpernes mægtige Toppe, vil man ofte fole sig levende overrasket ved pludselig at støde paa noget, der skuffende ligner en Flod, som midt under sit Lob er bleven fuldstændig stivnet til Jis. Kæmpemæssige Jis- masser, der tilsyneladende trodse den stærkeste Sommervcrrme, glimre og funkle i Sollyset som Diamanter og danne en forunderlig Mod- sætning til den yppige Vegetation, de veldyrkede Marker eller høj- stammede Fyrreskove, der paa alle Sider omgive dem. Det er disse ligesom ved et Trylleri stivnede Jisstromme, der kaldes Glet- schere eller Jisbræer. Phænomenet var længe kun Gjenstanden for nysgjerrige Touristers tankeløse Beundring, indtil endelig Viden- skabsmændene og uavulig Geologerne i deu nyere Tid begyndte at skjænke det deres Opmærksomhed og at gjore det til Gjenstand for grundige Undersøgelser, der, efterhaandeli som de brugtes i System, ledte videre til Opdagelser af største Vigtighed for Geologien. Paa- viisningen af.M Jisperiode i vor Klodes Udviklingshistorie er ikke den eneste Opdagelse, Studiet af Nutidens Gletschere have beriget Videnskaben med, thi Tydningen af Diluvialphænomenerne er aaben- bart ogsaa i Begreb med at undergaae en væsentlig Forandring som Folge af de nyere derpaa byggede Synsmaader.