Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
257
vaudlede Sneemasser ned i Dalene, hvis mildere Temperatur da
efterhaanden optoer deres nederste Ende.
Saussnre stjelnede mellem to Slags Gletschere. Ved Glet-
schere af første Rang forstod han dem, der fra de sneebedækkede
Bjergtoppe skjod sig ned i de højtliggende Dale og opfyldte dem.
Naar Gletscherne her udbrede sig meest efter Fladen, saa at deres
Overflade næsten er vandret, kaldes de sædvanlig
eller Gletschermarker. Disse kunne undertiden opnaae en Længde
af to til tre Mile og med deres Fortsættelse strække sig langt ned
ad Bjergenes Sider til 3500 Fods Hende. Gletscherne af
anden Rang naae derimod ikke ned i Dalene men bedække kun
Bjergenes overste Skraaningcr i en vis Udstrækning og besidde
idethele langt mindre Dimensioner end de store Gletschere. Pyre-
næerne og de spanske Bjerge frembyde kun Gletschere af anden
Rang.
Foruden Hoiden over Havet er Formen af Bjergene ogsaa er
Moment, der spiller en vigtig Rolle ved Gletscherdannelsen. Den
forste og væsentligste Betingelse for denne er saaledcs, at der i
Bjergenes overste Regioner findes en Kløft eller Judsænkning, som
idetmindste ligger over Snceliuien, i Alperne altsaa 8200 Fod
eller mere over Havet; thi kun under denne Forudsætuing kau Sneeu
faae Lejlighed til at blive liggende og til at ophobe sig i større
Masser, da deu ellers vil blive reven bort af de frygtelige Storme,
der saa jævnlig rase i Hoifjeldeguene. Ved en Temperatur af 8
til 10 (grader under Frysepunktet bliver Sneen nemlig tor, pnlver-
agtig og ligesaa bevægelig som Drkenens Sand, saa at den istedetfor
at fryse sammen stiller sig i fine Partikler, der ved det letteste
Vindpnst spredes i alle Retninger. Det er af denne Grund, at
de isolerede og Hritstaaende Bjerge ikke, give Auledning til nogen
Gletscherdannelse, hvorimod til Exempel Alperne, der danne et stærkt
splittet og udgreuet Bjergland, frembyde alle de nødvendige Betingelser
for, at Sneen kan ophobe sig og lidt efter lidt undergaae For-
vandlingen til Firnmasse og Gletscheriis.
Der sindes i Schweiz ikke mindre end 600 Gletschere, nemlig
370 i Nhittbækkenet, 137 i Rhonedakkenet, 66 i Junflodeus Kilde-
dale og 3ö i de til det adriatiske Hav lobende Floders Indsænk-
Jordkloden ester Syndfloden. 17