Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Temperaturforholdene paa Jordkloden. 257 vaudlede Sneemasser ned i Dalene, hvis mildere Temperatur da efterhaanden optoer deres nederste Ende. Saussnre stjelnede mellem to Slags Gletschere. Ved Glet- schere af første Rang forstod han dem, der fra de sneebedækkede Bjergtoppe skjod sig ned i de højtliggende Dale og opfyldte dem. Naar Gletscherne her udbrede sig meest efter Fladen, saa at deres Overflade næsten er vandret, kaldes de sædvanlig eller Gletschermarker. Disse kunne undertiden opnaae en Længde af to til tre Mile og med deres Fortsættelse strække sig langt ned ad Bjergenes Sider til 3500 Fods Hende. Gletscherne af anden Rang naae derimod ikke ned i Dalene men bedække kun Bjergenes overste Skraaningcr i en vis Udstrækning og besidde idethele langt mindre Dimensioner end de store Gletschere. Pyre- næerne og de spanske Bjerge frembyde kun Gletschere af anden Rang. Foruden Hoiden over Havet er Formen af Bjergene ogsaa er Moment, der spiller en vigtig Rolle ved Gletscherdannelsen. Den forste og væsentligste Betingelse for denne er saaledcs, at der i Bjergenes overste Regioner findes en Kløft eller Judsænkning, som idetmindste ligger over Snceliuien, i Alperne altsaa 8200 Fod eller mere over Havet; thi kun under denne Forudsætuing kau Sneeu faae Lejlighed til at blive liggende og til at ophobe sig i større Masser, da deu ellers vil blive reven bort af de frygtelige Storme, der saa jævnlig rase i Hoifjeldeguene. Ved en Temperatur af 8 til 10 (grader under Frysepunktet bliver Sneen nemlig tor, pnlver- agtig og ligesaa bevægelig som Drkenens Sand, saa at den istedetfor at fryse sammen stiller sig i fine Partikler, der ved det letteste Vindpnst spredes i alle Retninger. Det er af denne Grund, at de isolerede og Hritstaaende Bjerge ikke, give Auledning til nogen Gletscherdannelse, hvorimod til Exempel Alperne, der danne et stærkt splittet og udgreuet Bjergland, frembyde alle de nødvendige Betingelser for, at Sneen kan ophobe sig og lidt efter lidt undergaae For- vandlingen til Firnmasse og Gletscheriis. Der sindes i Schweiz ikke mindre end 600 Gletschere, nemlig 370 i Nhittbækkenet, 137 i Rhonedakkenet, 66 i Junflodeus Kilde- dale og 3ö i de til det adriatiske Hav lobende Floders Indsænk- Jordkloden ester Syndfloden. 17