Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
258 Temperaturforholdene paa Jordkloden. ninger. Naturforskeren Ebel har gjort et Forsøg paa tilnærmelses- viis at beregne Schweizergletschernes samlede Fladeudstrækning og er kommen til det Resultat, at der alene i den Deel af Alperne, der udbreder sig fra Montblanc til Tyrolerbjergeue, findes et snee- og gletscherdækket Fladernm af 138 Kvndratmiil. Intet viser os saa tydeligt som dette Tal, hvor vigtigt det Bidrag er, som Glet- scherne i Schweiz yde til flere af Europas betydeligste Floder. Man maa ikke forestille sig en Gletscher som een eneste compakt og sammenhængende Masse, thi den en netop stærkt sønderreven og bestaaer overhovedet af en utallig Mængde større og mindre Jisstykker, der ere indbyrdes adskilte ved et Net af Revner og Spalter, i hvilke Vandet af den smeltede Snee og Jis risler livligt nedefter. Herved erhverve Gletscherne en vis Boielighed, der gjor dem det muligt at bngte sig op over tilstedeværende Ujævnheder og Fremragninger paa den underliggende Fjeldbuud, en Egenskab, der ogsaa til en vis Grad hænger sammen med den ejendommelige Blødhed, som udmærker Jis ded Frysepunktet, den sædvanlige Temperatur, der hersker i Gletschernes Indre. Agassiz og Desor have nemlig fundet, at Temperaturen i Gletschernes Indre om Sommeren overordentlig stadig holder sig paa O Grader, medens den derimod om Vinteren, naar Vandet i Revnerne fryser, synker noget, om end ikke meget, dybere, idet de nemlig aldrig have iagttaget nogen lavere Thermometerstand end 2 Grader. Et andet interessant Phænomen, der har givet Anledning til megen Strid, er Gletschernes Lagdeling. Saussure havde allerede gjort opmærksom paa, at Firnmasserue ordne sig i horizoutale Lag af 6—8 Fods Tykkelse, et Forhold, der navnlig er tydeligt frem- trædende r Gletschernes Udkanter og paa Sidevæggene i de store Revner, der strække sig dybt ned i Jismasserne. Da ethvert enkelt af disse Lag svarer til et i sin Tid stedfundet betydeligt Sneefald, danner der sig naturlig flere af samme i Lobet af hver Vinter. Den nyfaldne Snee bedækkes efter kort Tids Forlob med en tynd Iisskorpe, paa hvilken der snart afsætter sig et fint Lag Stov, som Linden forer med sig fra de nøgne og deelmis forvittrede Fjeldspidser. Paa denne Maade faaer ethvert Lag Nevo efterhaanden en smudsig- graa Farve paa sin Overflade, der paa Iismasserues Gjennemsuit