Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
258
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
ninger. Naturforskeren Ebel har gjort et Forsøg paa tilnærmelses-
viis at beregne Schweizergletschernes samlede Fladeudstrækning og
er kommen til det Resultat, at der alene i den Deel af Alperne,
der udbreder sig fra Montblanc til Tyrolerbjergeue, findes et snee-
og gletscherdækket Fladernm af 138 Kvndratmiil. Intet viser os
saa tydeligt som dette Tal, hvor vigtigt det Bidrag er, som Glet-
scherne i Schweiz yde til flere af Europas betydeligste Floder.
Man maa ikke forestille sig en Gletscher som een eneste compakt
og sammenhængende Masse, thi den en netop stærkt sønderreven
og bestaaer overhovedet af en utallig Mængde større og mindre
Jisstykker, der ere indbyrdes adskilte ved et Net af Revner og
Spalter, i hvilke Vandet af den smeltede Snee og Jis risler livligt
nedefter. Herved erhverve Gletscherne en vis Boielighed, der gjor
dem det muligt at bngte sig op over tilstedeværende Ujævnheder
og Fremragninger paa den underliggende Fjeldbuud, en Egenskab,
der ogsaa til en vis Grad hænger sammen med den ejendommelige
Blødhed, som udmærker Jis ded Frysepunktet, den sædvanlige
Temperatur, der hersker i Gletschernes Indre. Agassiz og Desor
have nemlig fundet, at Temperaturen i Gletschernes Indre om
Sommeren overordentlig stadig holder sig paa O Grader, medens
den derimod om Vinteren, naar Vandet i Revnerne fryser, synker
noget, om end ikke meget, dybere, idet de nemlig aldrig have iagttaget
nogen lavere Thermometerstand end 2 Grader.
Et andet interessant Phænomen, der har givet Anledning til
megen Strid, er Gletschernes Lagdeling. Saussure havde allerede
gjort opmærksom paa, at Firnmasserue ordne sig i horizoutale Lag
af 6—8 Fods Tykkelse, et Forhold, der navnlig er tydeligt frem-
trædende r Gletschernes Udkanter og paa Sidevæggene i de store
Revner, der strække sig dybt ned i Jismasserne. Da ethvert enkelt
af disse Lag svarer til et i sin Tid stedfundet betydeligt Sneefald,
danner der sig naturlig flere af samme i Lobet af hver Vinter.
Den nyfaldne Snee bedækkes efter kort Tids Forlob med en tynd
Iisskorpe, paa hvilken der snart afsætter sig et fint Lag Stov, som
Linden forer med sig fra de nøgne og deelmis forvittrede Fjeldspidser.
Paa denne Maade faaer ethvert Lag Nevo efterhaanden en smudsig-
graa Farve paa sin Overflade, der paa Iismasserues Gjennemsuit