Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Temperaturforholdene paa Jordkloden. 259 bringe Grændselinierne imellem de forskjellige Lag til at trade tydeligt frem. Den omtalte lagdeelte Bygning iagttages imidlertid ikke alene i Firnmasserne, deil viser sig ogsaa i Gletscherisen og lader sig bestandig udpege paa ethvert af de forskjellige Stadier i dennes Udvikling og paa et hvilketsomhelst givet Puukt af dens hele Længde. Retningen af Lagene er iovrigt langtfra altid eeu og den samme, idet de nemlig, efterhaandeil som Gletscheren rykker nedefter, skyde sig mere og mere opad, paa Midten af Beten næsten stille sig ganske lodret, mm derpaa igjeu paa den sidste, stærkere nedadfkraanende Deel af Fjeldsiden sænke sig og antage et mere vandret Forlob. Demie saa sorskjelligordnede Stilliug af Lagene taler tilsyneladende stærkt imod den af Agassiz opstillede Paastaud, at Firumasserne beholde deres oprindelige Lagdeling, uaar de forvandles til fast Gletscheriis, og at Forskjelleu i Lcigeues Heldning knu beroer paa en simpel Forskyduiug af Jismasserne, uaar de bevæge sig ned ad Bjergets Side. Efter deuue Videnflabsmands Forklaring skyde Lagene sig nemlig i Veiret paa Gletschernes mellemste Parti paa Gruud af de Fjeldbunden nærmestliggeude Lags hurtigere Bevægelse og sænke sig paauy længere nede, da Fremadrykuiugen her formedelst Gnid- ningen imod Fjeldbunde« bliver langsommere. Deune Hypothese er dog euduu langtfra tilstrækkelig beviist, og uavulig synes deu af Forfatteren autagne hurtigere Bevægelse af de nederste Lag, der skal forklare Lagenes lodrette Stilling i Gletschernes Midterparti, at savne tilstrækkelig Begruudelse. Det forekommer os laugt natur- ligere med Forbes og Schlagiutweit at antage, at der, paa samme Tid som Firumasserne forvandles til Jis og begyude at skyde sig nedad Bjerget, dauner sig tvertlobeude Revuer i dem, der hurtig blive fyldte med Sueevaud og ved dettes Frysning frembringe de lodrette Lag af blaa Jis, som man saa almindelig seer vexle med Lag af hvid og blæreholdig Jis. Efterhaauden som Gletscheren rykker uedad, krumme Lagene sig, idet de paa Gruud af den ulige store Hurtighed, hvormed Jisstrommen i sine forskjellige Partier bevæger sig nedefter, bue sig fremad i Midten, og de paa Overfladen fremstaaeude Rande, der betegne deres iudbyrdes Fslgeorden, antage da Form af Rundbuer, hvis fremadhvcelvede Side vender ned imod 17*