Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
260 Temperaturforholdene paa Jordkloden. Gletscherens Fod. Disse buede Rande bestaae asvexlende af blaa, klar og gjeunemsigtig og af hvid uigjennemsigtig Jis, paa hvilken sidstes Overflade der sædvanlig afsætter sig saarneget Sand og Stov, at den gjerne antager en noget morkere Farve og derved endnu bliver lettere at kjende i Asstand. Forskjellen mellem disse to vexlende Jislag træder iovrigt især tydelig frem i Toveir, i hvilket den blaa Jis antager en ganske mærkværdig Klarhed og Gjennemsigtighed. Enhver Gletscher er gjerne paa forskjellige Steder af sit Forlob gjennemkrydset af et stort Antal Revner og Spalter, der besidde eil meget forskjellig Dybde og Brede og opstaae som Folge af Jisstrommens ulige store Bevægelseshastighed og den deraf følgende starkere Spænding paa enkelte Strog fremfor paa andre. De forekomme derfor især hyppigt, hvor der pludselig indtræder eil stærkere Heldmug af dm underliggeude Fjeldbund eller hvor Glet- scherstrommett gjor eu betydelig Boiumg osv. Revnerne opstaae snart langsomt, suart pludselig, i hvilket sidste Tilfælde Bristningen af Jismasserue oste ledsages af en voldsom, tordeulignende Bragen. Om Sommeren blive Spalterne videre, idet der efterhaanden smelter endeel bort af deres Vægge, og forvandle sig da til gabende Svælg, der gjore det meget farligt at færdes i disse ode og een- somme Jismarker. Undertiden strække Revnerne sig g'jennem Glet- schermassen i detts hele Tykkelse, saa at de altsaa naae lige ned til den underliggende Fjeldbund, men i de fleste Tilfalde er deres Dybde dog ikke saa betydelig. Ved Sneefald danner der sig meget jævnlig skrøbelige Natur- broer af nogle faa Tommers Tykkelse, der fuldstændig skjule Glet- scherspalterne men langtfra ere stærke nok til at bære Vægten af et Menneske. Den Reisende bor derfor kun med den største For- sigtighed vove sig ud paa saadanne Broer, idet han bestandig forst foler sig for med siil jerndeslagne Alpestok, ligesom han ogsaa altid gjor klogt i blindt hen at folge sin erfarne Forers kyndige Naad istedetfor at foretage ttoget paa eger: Haand. Uforsigtighed i denne Henseende har i Virkeligheden kostet mange selvkloge Tourister Livet, og selv blandt de mdfodte Bjergdoere ere Ulykkestilfælde af