Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
260
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
Gletscherens Fod. Disse buede Rande bestaae asvexlende af blaa,
klar og gjeunemsigtig og af hvid uigjennemsigtig Jis, paa hvilken
sidstes Overflade der sædvanlig afsætter sig saarneget Sand og
Stov, at den gjerne antager en noget morkere Farve og derved
endnu bliver lettere at kjende i Asstand. Forskjellen mellem disse
to vexlende Jislag træder iovrigt især tydelig frem i Toveir, i
hvilket den blaa Jis antager en ganske mærkværdig Klarhed og
Gjennemsigtighed.
Enhver Gletscher er gjerne paa forskjellige Steder af sit Forlob
gjennemkrydset af et stort Antal Revner og Spalter, der besidde
eil meget forskjellig Dybde og Brede og opstaae som Folge af
Jisstrommens ulige store Bevægelseshastighed og den deraf følgende
starkere Spænding paa enkelte Strog fremfor paa andre. De
forekomme derfor især hyppigt, hvor der pludselig indtræder eil
stærkere Heldmug af dm underliggeude Fjeldbund eller hvor Glet-
scherstrommett gjor eu betydelig Boiumg osv. Revnerne opstaae snart
langsomt, suart pludselig, i hvilket sidste Tilfælde Bristningen af
Jismasserue oste ledsages af en voldsom, tordeulignende Bragen.
Om Sommeren blive Spalterne videre, idet der efterhaanden
smelter endeel bort af deres Vægge, og forvandle sig da til gabende
Svælg, der gjore det meget farligt at færdes i disse ode og een-
somme Jismarker. Undertiden strække Revnerne sig g'jennem Glet-
schermassen i detts hele Tykkelse, saa at de altsaa naae lige ned
til den underliggende Fjeldbund, men i de fleste Tilfalde er deres
Dybde dog ikke saa betydelig.
Ved Sneefald danner der sig meget jævnlig skrøbelige Natur-
broer af nogle faa Tommers Tykkelse, der fuldstændig skjule Glet-
scherspalterne men langtfra ere stærke nok til at bære Vægten af
et Menneske. Den Reisende bor derfor kun med den største For-
sigtighed vove sig ud paa saadanne Broer, idet han bestandig forst
foler sig for med siil jerndeslagne Alpestok, ligesom han ogsaa altid
gjor klogt i blindt hen at folge sin erfarne Forers kyndige Naad
istedetfor at foretage ttoget paa eger: Haand. Uforsigtighed i denne
Henseende har i Virkeligheden kostet mange selvkloge Tourister
Livet, og selv blandt de mdfodte Bjergdoere ere Ulykkestilfælde af