Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

262 Temperaturforholdene paa Jordkloden. i Revnen efter først at have udplydret ham. En saadan Mistanke vilde Førerne i Grindelwald imidlertid ikke finde sig i, at der skulde hvile paa en af deres egen Midte, og det blev derfor bestemt imellem dem, at man stnlde trække Lod om, hvem der skulde stige ned. i Afgrunden for at opsøge den ulykkelige Neisendes Liig. Loddet traf Pierre Burguener, en af de stærkeste og meest ufor- færdede Mænd i hele Dalen. Efterat et stærkt Reb var bleven fastgjort om Livet paa ham, firede hans Kammerater ham derfor ned i Revnen med en Lygte hængende foran paa Brystet, en jern- beslagen Alpestok i den ene Haand og en Klokke til at give Signal med i den anden. Efter to Gauge at have maattet vende om, fordi hatt var nærved at blive kvalt, lykkedes det endelig den tredie Gang Burguener at naae Bunde« af Afgruuden og at stude deu Forulykkedes lemlæstede Liig, med hvilket hau derpaa ved de andre Føreres forenede Kræfter blev halet op fra Dybet. Det viste sig strax, at mau havde gjort den Mistænkte fuldstændig Uret, da Præsten endnn fandtes i Besiddelse af sit Uhr og sin Pnng. Man . begravede den Omkomne tæt ved Indgangen til Kirken i Grindel- wald og satte eil Liigsteen med en kort Beretning om hans sørge- lige Endeligt over Graven. I Aaret 1836 faldt en Forer ved Navrl Devoissous ned i en Nevne i Talofregletscheren, men det lykkedes ham dog efter megen Anstrængelse at slippe op igjen, idet han ved Hjalp af sin Tollekniv skjar sig Trin ind i Isen. En Doktor Bursteubinder fra Berlin havde i 1846 den samme Skjæbue. Han blev vel trukken levende op, men døde nogle faa Timer efter. Gletschernes fremadrykkeude Bevægelse er et interessant Phænomen, som Naturforskerne have undersøgt meget omhyggeligt. Bevægelsen soregaaer ikke lige hurtig paa ethvert Parti af Jis- strommen, idet den midterste Strækning, hvor Masser: er tykkest og Heldn ingen storst, rykker hurtigst frem, medeus Nandpartierne derimod, der have et tyudere Gjeunemsuit og ere udsatte for en storre Gnidningsmodstand, bevæge sig laugsomst afsted. Agassiz og Desor have sogt at maale Beoægelseshastigheden af Aargletschernes forskjellige Partier ved at plante en Række Signalstænger i en lige