Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Temperaturforholdene paa Jordkloden. 263 Linie tvers over Gletscheren og derpaa iagttage deres gradvise Flytning ved at sammenholde dem med faste Punkter paa de nær- liggende Klippevægge. Den afstukne Tverlinie, der havde en Længde af 4400 Fod, viste sig da efter et Aars Forlob forvandlet til en i Midten stærkt nedadbuet Linie, idet Signalstængerne vare rykkede stærkest frem i Midten og mindre ud mod Siderne. Den neden- staaende Talrække angiver det Antal Fod, som enhver af Stæn- gerne i Aarets Lob havde flyttet sig fra deres oprindelige Plads i den lige Linie: 15, 60, 144, 165, 186, 192, 201, 207, 237, 204, 192, 162, 141, 117,63,33,3. Det vil heraf sees, at medens Mærkepælene i Midten aarligt rykkede mere end 200 Fod frem, flyttede de sig derimod kun et ringe Stykke Vei i de nærmest Randene beliggende Strækninger af Gletscherne. Ved at opstille Stænger paa forskjellige Steder i Midten af Gletscheren sandt de omtalte Naturforstere fremdeles, at det mellemste Afsnit tilbagelagde 210—230 Fod om Aaret, medens det nederste Parti, der var nærmest ved Gletscherens Fod, kun rykkede 100 og det overste Parti 120 Fod frem i den samme Tid. Forbes er ved sine Iagttagelser paa lVlsr-äs-Olacs og Boisgletscheren kommet til et lignende Resultat. Et Klippestykke, der laae paa Sidedelen af den sidstnævnte Gletscher flyttede sig 445 Fod i Lobet af et Aar, hvilket for Midterdelen vilde svare til en Vejlængde af mere end 600 Fod. Aarstiden udover en meget kjendelig Indflydelse paa Gletscher- bevægelsen, idet denne er stærkest om Foraaret men betydelig lang- sommere i Begyndelsen as Vinteren. Tilfældige Ujævnheder og Frem- ragninger as Fjeldbunden spille ligeledes en væsentlig Rolle i denne Henseende. Professor Tyndall har saaledes paaviist, at hele det vestlige Parti af Ner-cto-OIaeo af denne Grund rykker lang- sommere frem end det ostlige. Gletschernes Fremadskriden ophorer i Dalene paa Grund af den Smeltningsproces, Isen ved deres nederste Ende bestandig er underkastet, men Standsningen er dog ikke fuldstændig, da det er