Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
264
Temperaturforholdene pan Jordkloden.
paaviist, at de fleste nuværende Gletschere bestandig om end kun
langsomt skyde sig mere og mere fremad med deres Fod. Der
toer saaledes ikke saameget bort foruedeu, som der tilfores fraoveu.
Aletsch-, Aar-, Grindelwaldgletscheren o.fl. a. rykke umiskjeudelig lidt
efter lidt frem i de Dale, hvor de ende, og ødelægge efterhaauden
de Skove og Græsgange, som de mode paa deres Vei. „At Al-
pernes Gletschere bestandig i de sidste Aarhundreder have trængt sig
mere og mere frem, siger til Ex. Hogard, lader sig lige saa sikkert
godtgjore af de historiske Beretniuger, som deres i vore Dage enduu
stadig vedvarende Fremadskriden tilstrækkelig bevises af de mange
haandgribelige Vidnesbyrd om deres fortsatte ødelæggelser, der tydeligt
lade sig paavise paa flere Steder. Store Strækninger, der for udgjorde
frodige Græsgange, ere saaledes ttu bedækkede med mægtige Jis-
masser, anseelige Skove as hnndredeaarige Træer ere efterhaanden
gaaede tilgrunde, og en lignende Skjælme har i Aareues Lob paa
flere Steder sacwel rammet enkelte Hyrdeboliger som hele Grupper
af Huse, der tidligere laae i en ikke saa ganske ringe Afstand fra
Gletschernes Fod. Hvorlænge Jisstrommen vil vedblive at trange
frem, og hvormegeu Skade den endnu i Fremtiden vil tilfoie de
allerede saa haardtprovede Alpebeboere, lader sig eudnn nmuligt
forudsige".
Enhver Gletscher er i Reglen besaaet med talrige Klippestykker af
forskjcllig Størrelse, som Lnftens forvittrende Indflydelse, ucdstyrteude
Laviuer eller Trykket af selve de nedadskridende Jismasser have losuet
fra de tilstodeude Fjelde. Da Alpernes steile Klippetoppe foruemmelig
bestaae af Granit og Protogin, og disse Steenarter overordentlig
let angribes af atmosphæriske Potentser, danner der sig ogsaa idelig
Revner og Spalter i den stjernede Klippemasse, af hvilken da meer
eller mindre omfangsrige Brudstykker meget jævulig styrte ued paa
Gletschernes Overflade. Under Isens langsomme Frenmdrykken
fores mi disse efterhaanden bort paa Gletscherens Ryg, og da der
settere stadig vedbliver at falde uye Klippeblokke ued, som slutte sig
til de allerede forud tilstedeværende, opstaaer der saaledes herved
tilsidst af dem alle i Foreuing en lang sammenhængende Række af
Steen og Klippestykker, der fra de højtliggende Jismarker strækker
sig helt ued til Gletscherens Fod. Det er disse med eu vis Regel-