Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Temperaturforholdeue paa Jordkloden.
L65
mæssighed ordnede Steenvolde, der af de indfødte Alpebeboere fra
ældgammel Tid kaldes Moræner. Falder der Steenblokke ned
fra begge de to Fjeldvægge, der indeslutte Gletschereu, danner der
sig naturlig tvende paralleltlobende Steeurækker langs Jisstrommens
Sider, der benævues Sidemoræner. Naar to fra forskjellige
Sider kommende Gletschere flyde saaledes sammeil, at deu hoire
Sidemoræue paa den ene forener sig med den venstre Sidemoraue
paa den anden til een eneste Steeurække, kalder man denne en
At idtmoræne.
Det mellemste Parti af Aargletscheren freinbyder et smukt
Exempel paa en Midtmoræne. To store Jisfloder, Finsteraar-
gletscheren og Lauteranrgletscheren, forene sig nemlig her til een
fælles Strom, der senere tillige optager Thierberg- og Fiusterberg-
gletschereu. Underaargletscherens Midtmoræue opstaaer ved Sam-
menflydniugen af de to førstnævnte Gletscheres Sidemoræner og
begynder omtrent ved deu tidligere omtalte Fjeldpyut Abschwung.
Afbildningen Fig. 34 viser os et naturtro Prospekt uf Gletscheren
paa Mont-Rosa, den betydeligste Bjergtop i de italienske Alper,
der kuu er nogle faa huudrede Fod lavere end det mægtige
Montblanc.
Naar Moræneblokkene efter at have tilbagelagt en kortere eller
læugere Vei tilsidst uaae det Sted, hvor Gletscheren standser og
hvor Isen altsaa efterhaauden toer bort, styrte de nedad Gletscherens
Eudeskraaning og hobe sig op ved dens Fod som umaadelige Steen-
dynger, der bestandig voxe ved nye Tilforsler fra de langsomt med
Jseu nedadglideude Side- og Midtmoræuer. Disse saakaldte Ende-
moræner, der ofte opuaae en anseelig Høide, betegne altsaa det
Sted, hvor en Gletscher ender, og træffer man dem langt nede
i Dalene fjernt fra de nuværende Gletschere, er det derfor ogsaa
fuldkomment berettiget at slutte, at Isen eugaug i Fortiden har
naaet helt her ned.
Det vil let forstemes, at Gletscherne paa Grund <zf deres
uhyre Vægt nødvendig maae udøve et betydeligt Tryk paa den
underliggende Fjeldbund og paa de dem omgivende Klippevægge og
ved Guiduiugen imod disse efterlade Spor af deres Vandring
nedad Bjergenes Sider. Virkningen af Trykket foroges endnu