Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Temperaturforholdeue paa Jordkloden. L65 mæssighed ordnede Steenvolde, der af de indfødte Alpebeboere fra ældgammel Tid kaldes Moræner. Falder der Steenblokke ned fra begge de to Fjeldvægge, der indeslutte Gletschereu, danner der sig naturlig tvende paralleltlobende Steeurækker langs Jisstrommens Sider, der benævues Sidemoræner. Naar to fra forskjellige Sider kommende Gletschere flyde saaledes sammeil, at deu hoire Sidemoræue paa den ene forener sig med den venstre Sidemoraue paa den anden til een eneste Steeurække, kalder man denne en At idtmoræne. Det mellemste Parti af Aargletscheren freinbyder et smukt Exempel paa en Midtmoræne. To store Jisfloder, Finsteraar- gletscheren og Lauteranrgletscheren, forene sig nemlig her til een fælles Strom, der senere tillige optager Thierberg- og Fiusterberg- gletschereu. Underaargletscherens Midtmoræue opstaaer ved Sam- menflydniugen af de to førstnævnte Gletscheres Sidemoræner og begynder omtrent ved deu tidligere omtalte Fjeldpyut Abschwung. Afbildningen Fig. 34 viser os et naturtro Prospekt uf Gletscheren paa Mont-Rosa, den betydeligste Bjergtop i de italienske Alper, der kuu er nogle faa huudrede Fod lavere end det mægtige Montblanc. Naar Moræneblokkene efter at have tilbagelagt en kortere eller læugere Vei tilsidst uaae det Sted, hvor Gletscheren standser og hvor Isen altsaa efterhaauden toer bort, styrte de nedad Gletscherens Eudeskraaning og hobe sig op ved dens Fod som umaadelige Steen- dynger, der bestandig voxe ved nye Tilforsler fra de langsomt med Jseu nedadglideude Side- og Midtmoræuer. Disse saakaldte Ende- moræner, der ofte opuaae en anseelig Høide, betegne altsaa det Sted, hvor en Gletscher ender, og træffer man dem langt nede i Dalene fjernt fra de nuværende Gletschere, er det derfor ogsaa fuldkomment berettiget at slutte, at Isen eugaug i Fortiden har naaet helt her ned. Det vil let forstemes, at Gletscherne paa Grund <zf deres uhyre Vægt nødvendig maae udøve et betydeligt Tryk paa den underliggende Fjeldbund og paa de dem omgivende Klippevægge og ved Guiduiugen imod disse efterlade Spor af deres Vandring nedad Bjergenes Sider. Virkningen af Trykket foroges endnu