Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
270 Temperaturforholdene paa Jordkloden. der alt eftersom Isen toer rask eller holder sig uforandret vexelviis suger sig fuld as Baud og loder af. De talrige Smaakilder, der risle overalt i Revnerue mellem Jismasserne, samle sig tilsidst til storre Bække, der vælde frem ved Gletscherens Fod. Vaudet i disse Gletscherbække har ofte en charakteristisk Farve, idet det er opfyldt af sine Smaapartikler, der robe den af Isen bedækkede Fjeldbunds mineralogiste Natur. Granitfjelde give til Exempel Vandet et mælkeagtigt Udseende, saaledes som det blaudt andet er Tilfældet med Arv- og Rhoneflodeus Kilder, der begge udspringe fra Alpegletschere. En gronlig Farve af Bækkens Band antyder en Fjeldbund af Serpentin, medens en mork, sortladen Coulenr er charakteristisl for en Flodseng af sort Skifer. De talrige mine- ralske og jordagtige Smaadele, som Gletscherstrommeue fore med sig, skyldes nemlig væsentlig Brudstykker af Klippefladerne, som Jismasserne under deres Nedadskydning have kuuust og malet til det fineste Pulver. Fjeldbunden, paa hvilken Gletscherne hvile, besidder ikke i sig selv Varme nok til at bringe dem til at smelte, men de naturlige Kilder, hvis fremsprudleude Vand altid besidder en uoget hoiere Temperatur end Frysepunktet, de mange Smaabække, der dannes af den i de varmeste Sommermaaneder paa Overfladen optoende Jis, og de maleriske Bjergstromme, der skummende styrte sig ned ad den steile Dalvæg og trænge ind i Gletschernes Spalter, tære uophørlig paa Isen og frembringe undertiden store Huler dybt ind under deus mægtige Masse, i hvilke der næsten altid hersker et livligt Lufttræk paa Grund af deu store Forskjel i Temperaturen ndenfor og indeni Hnlerne. Den ofte 6 til 7 Grader varme Luft, der paa denne Maade trænger ind under Gletscheren og stryger langs med dens Jisvægge, bidrager naturlig meget virksomt til at udvide de tilstede- værende Huler og Gange, som Vandet alene oprindelig har dannet Begyndelsen til. Schlagiutmeit er trængt mere eud 600 Fod tud i en under Marcelgletscheren udhulet Grotte. Hugi har undersøgt eu Hule uuder Urazgletscheren ved Foden af Titlis, der iildtog en Fladeudstrækning as flere tusinde Fod, og fundet, at Loftet i denue uhyre Jishal kun hvilede paa nogle faa mægtige Soiler. En lig-