Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Temperaturforholdene paa Jordkloden. 271 neude Huledaunelse er allerede i Aaret 1751 af Altmann bleven iagttaget under Grindelwaldgletscheren. Aabningen til de under Gletscherue existerende Huler findes i Reglen ved Foden af Gletscherens Endeskraaning. Indgangen danner ofte en hvælvet Portal af en betydelig Hvide, og de krystal- klare Jisvægge, der ved Sollysets Tilbagekastning glimre og funkle med de forskjelligste Farver, give det Hele et vist fortryllet og phantastisk Udseende. Jisgrotterne udgjore derfor ogsaa en af de mange Naturmærkværdigheder i Alperue, som især tiltrække sig Touristernes Opmærksomhed og Beuudring. Det er imidlertid laugtfra altid tilraadeligt at vove sig ind i Gletscherhulerue, og flere eud een uforsigtig Reisende have i Virkeligheden maattet bode med Livet for en ubesindig Nysgjerrighed i denne Henseende. Ved 'Vandets og Luftens langsomt undergravende Judflydelse forandres nemlig Hulernes iudre Architektur og naturlige Ligevægtsforhold lidt efter lidt, og mægtige Jisblokke styrte derfor jævnlig fra Tid til auden ued fra Loftet og Væggeue. , I Jisgrotteu uuder Rhone- gletscheren foraarsagede saaledes engang et affyret Pistolstud en Nedstyrtning af Hulens Loft, ved hvilken to unge Mennesker om- kom og begravedes uuder de losrevue Jismasser. Saadaune Sam- meustyrtuinger kmiue ogsaa medføre Fare derved, at de sparre Hulens Besøgere Tilbagevejen. Man seer undertiden endog Vandet af denne Grund hore op med at flyde forneden men istedetfor stige op og bryde frem gjeunem Relmerne i Gletscherens Overflade. De sciakaldte „Middagshuller" ere Fordybniuger i Isen, der ere dannede ved tilfældigt tilstedeværende Gjeustande af ringe Om- fang som smaa Saudhobe, Smaasteen o. s. v. Naar saadaune Gjeustande om Sommeren paa Grund af deres mørke Farve gjennemvarmes stærkere af Solen end Isen selv, smelter denne bort under dem og danner et Hul, i hvilket den paagjældende Gjenstand bestandig synker dybere og dybere ned under Indflydelse af Sol- straalernes Ophedning. Hullerne ere fyldte med Baud og under- tiden saa dybe, at man selv med eu meget lang Stok ikke kan naae Bunden i dem. Navnet „Middagshuller" have de faaet, fordi de gaae straat ned i Isen i en nordlig Retning og vende Aabningen imod Syd.