Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

272 Temperaturforholdene paa Jordkloden. Naar de Steen og Sandlag, der ligge paa Isen, ere for store til at kunne gjennemvarmes af Solstraalerne, tjene de tvertimod til Beskyttelse for den underliggende Ils, og der indtræder da et Forhold af modsat Art. Gletscherisen toer efterhaanden bort i Omfanget af Stenen, og denne kommer herved tilsidst til at hvile paa en Jissoile, der bestandig under den fortsatte Smeltning bliver hoiere og tyndere. Disse med eil Steenblok foroven dækkede Søller kaldes i Alperne „Jisborde" eller „Gletscherborde" og forekomme navnlig i talrig Mængde paa Aargletscheren. Da Solstraalertte falde skraat fra Syd paa Søjlerne, der undertiden kunne opnaae en Holde af mere end 10 Fod, toe de stærkere paa den sydlige Side end paa den nordlige og komme derved til at helde fra Nord mod Syd. Ved den fortsatte Bortsmeltuing fra Sydsiden tabe Jisbordene til- sidst Ligevægten, og Stenen, der danner Bordpladen, styrter da ned men altid i sydlig Retning. Hvis Stenen falder paa Jis, der ligger tilstrækkelig udsut for Solen, begynder den samme Proces paany, og paa denne Maade kunne derfor store Blokke efterhaanden blive flyttede et langt Stykke bort fra Morænerne mod Syd. Naar Bandet, der fremkommer ved Isens Smeltning, savner tilstrækkeligt Aflod, optoer det Gletscherens Overflade i en større eller mindre Udstrækning og danner en formelig So. En af de storste af denne Slags Soer i Alperne er dm paa den venstre Side af Aletschgletscherett beliggende Morill- eller Merjelenssen, der er 1500 Fod lang, lOOO Fod bred og 20 til 25 Fod dyb. „Denne anseelige Gletscherso, siger Naturforskeren Collomb, frem- byder den mærkelige Ejendommelighed, at den i Løbet af nogle faa Aar vexelviis udtommer sig og paany bliver fuld. Aletschgletscheren strækker sig langs med deus vestlige Bred og danner ved dens nederste Ende eil lodret Iisvold af omtrent 32 Fods Holde, der lukker for Bandet og hindrer det i at lobe bort. Fra Tid til anden styrter der store Jismasser fra denne Vold ned i Soen, hvor de svømme om med Toppeil rugende op over Vandskorpen og ved deres cbampiguoulignettde Form skuffende minde om Jisbjergeue i Bellsund ved Spitzbergen. Naar Jisvæggene ikke længere kunne modstaae Vandets Tryk, bliver Soeu pludselig tom, idet der danner sig et usynligt Aflob paa et eller andet Pnnkt i dens Bund. Der