Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

IV. Alpernes, Pyrenæernes og Skandinaviens Gletschere. — Jismasserne paa Spitz- bergen, Jsland og Gronland. — Kaukasus. — Himalayas og Cordillerernes Gletschere. >Lfter den i det foregaaende Afsnit meddeelte Skildring af Glet- schernes Natur og physiske Forhold i Almindelighed ville vi nu kaste Blikket paa Verdenskortet og opsøge de Egne af Jorden, hvor Phcrnomenet opnaaer sin storste Udvikling og fremtræder i den meest udprægede Form. Det er allerede tidligere bleven omtalt, hvilke Betingelser der særligt udfordres, for at en Forvandling af Højbjergenes Snee til Firnmasse og Jis kan finde Sted og en Gletscherdannelse af nogen Betydning saaledes blive mulig. I Eu- ropa er der intet Bjergparti, der i denne Henseende srembyder en Forening af saa mange gunstige Betingelser som Alperne i Schweiz og Savoyeu. Vi træffe nemlig her et udstrakt Bjergland, der hæver sig hoit over Sneegrændsen og er rigt paa vide, jævnt skramlende Dale, i hvilke der Aar for Aar kan opsamles betydelige Sneemasser. Klimatet er dertil kjoligt og fugtigt, idet den lang- strakte Bjergryg paa Grnnd af sin Hende og Retning standser Nordenvindene og derved foranlediger rigelige Nedslag, og Sommer- varmen er paa den aildett Side stærk nok til at smelte Sneen paa Overfladen og tilvejebringe den Gjeuuemswuing af de dybere Lag med Baud, der i saa hoi en Grad begunstiger Gletscheriisdannelsen. Alperne besidde i Virkeligheden ogsaa langt storre og mægtigere Gletschere eud uogetsomhelst audet Bjergparti i Europa, og Phæuomeuet er uepye heller nogetsteds bleveu studeret med mere