Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Temperaturforholdene paa Jordkloden. 275 Nøjagtighed i alle sine Enkeltheder end netop her. Den uhyre Aargletscher i Berneroberlaud, Aletsch- og Grindelwaldgletscheren i Canton Wallis, Gletscherne i de af Mont-Nosa og Montblanc beherskede Fjeldgrupper o. fl. a. have næsten vundet klassist Be- rømmelse ved de grundige Undersøgelser og interessaute Skildringer, som de have været Gjenstand for fra saamange begavede og frem- ragende Naturforskeres Side. Et af de meest bekjendte Gletscherlandskaber i Alperne er den uhyre Jismark lVlör-äs-OIaeo, der dannes ved en Sammenflydning af Gletscherne fra Le Goant, Lechaud og Le Talefre og strækker sig langt ned i Chamounixdalen. Udsigten over denne mægtige Gletschermark er et af de pragtfuldeste og meest storartede Natur- malerier i hele Alpekjæden. Omgivet af hoie og stelle Fjelde, hvis morke og alvorlige' Farve stikker meget stærkt af imod den blcrn- deude hvide Snee og Jis, udvider Gletscherstrommen sig til en anseelig Flade, hvor den ene kæmpemæssige Jisblok af den for- fljelligste Form ligger tæt op mod den anden, glimrende og funk- lende i Sollyset men tillige stiv og ubevægelig som en livlos Masse, der altid bevarer det samme forstenede Præg. Et forvirret Net as Revner og Spalter, hvis Vægge frembyde de skjomleste Nuancer af Blaat og Gront, gjennemkrydser Jismarken i alle forskjellige Netttittger og optager om Sommereu det ved Overfladens Bort- smeltttittg dannede Vand, hvis travle Rislen er de« eneste Lyd, der moder vort Dre i denne ode og uhyggelige Jisorken. I Pyrenæerne forekommer der idethele kun saa Gletschere, da Naturforholdene her ikke ere gunstige for deres Dannelse. Det er kun enkelte Toppe, der hæve sig op over Sneelinien, medens den egentlige Bjergryg i sin Heelhed ikke opnaaer nogen saa be- tydelig Høide. Imod Syd begrændses Heulandet af den torre castilianske Hoiflette, og det er derfor knn paa Nordsiden, hvor Klimatet er koldere og fugtigere og Nedslaget rigeligere, at der forekommer virkelige Gletschere af nogen Betydning. De største Ilsmasser findes paa Maladetta, Viguemale og Breche-de-Roland. Det skandinaviske Bjergsystem udmærker sig, som i det Foregaaende (S. 91) omtalt, ved udstrakte Hoisletter, der imod Ast sænke sig jævnt og umærkeligt ned imod den bottniske Bngt, 18*