Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

276 Temperaturforholdene paa Jordkloden. men imod Vest gaae heelt ud til Havet, hvor de ende med vilde og steile, stærkt indfljaarne Fjelde. Klimatet paa Halvøens Vest- side er overordentlig fugtigt og Sneefaldet paa Fjeldryggene og Hoisletterne her derfor særdeles rigeligt om Vinteren. Glet- scherne forekomme derfor ogsaa fornemmelig paa denne Side af Højlandet og udstille sig knn fra Alpernes ved en forholdsviis stærkere Udvikling af Firnmasser, en Ejendommelighed, der lige- saameget beroer paa Bjerglandets Form som paa Skandinaviens lavere Temperatur. Jisbræerne i Norge gaae paa Grund af Landets nordlige Beliggenhed langt længere ned end Gletscherne i Mellemeuropa. Justedalsbræerne begynde saaledes allerede i en Hoide af kun lidt over 1000 Fod over Havet, og Jismasserne fra Fondals mægtige Ryg, der ligger under den nordlige Polarkreds, naae endogsaa saa lrmgt ned, at Atlanterhavets Vande beskylle deres kjolige Fod. Det Indre af Island er meget bjergfuldt og i en betydelig Udstrækning dækket med evig Snee. Fra de hoieste Punkter i denne frygtelige Jisorken, der antages at udgjore henimod 200 Kvadratmile, skyder der sig vældige Gletschermasser ned over det omgivende Land, i hvis mildere, af Havet paavirkede Klima de dog efterhaanden optoe og frembringe en stor Mængde korte men overordentlig vandrige Elve. Gletscherne eller, som de deri Landet kaldes, Joklerne forekomme foruden i Midten især paa Dens syd- østlige og sydlige Side, hvorimod Vest- og Nordlandet km har meget faa Bjerge, der hæve sig op over Sneelinien. Paa Spitz- bergerl og Grottland opnaae Jismasserne erldnu kolossalere Di- mensioner og træuge sig overalt langs Kysten gjennem eu utallig Mængde Judsæukninger og Bugter heelt ud i Havet. Ch. Martins har personlig besogt den førstnævnte D og fundet, at Gletscherne paa samme nærmest bestaae af en til Firnsneen i Hoialperne svarende Masse, idet Kulden er for stadig og Varmen for ringe til at forvandle den store Mængde Snee, der falder her, til egentlig Gletscberiis, som man seer den i Schweiz's Bjergdale. I Grøn- land er hele Overfladen undtagen et uogent Strog langs med Kysten bedækket med mægtige Jismasser, der sandsynlig besidde en Tykkelse af flere tusiude Fod og gjenuem Lavninger mellem Fjeldene, de