Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
286 Temperaturforboldem paa Jordkloden. klare Jordftjalvenes naturlige Afhængighed af de ejendommelige physiske Forhold i vor Klodes Indre og noie Sammenhæng med de vulkanske Phænmueuer. Naar det indre Ildhavs sydende Bolger hæve sig og slaae op imod Jordskorpens Underflade, vil der paa en større eller mindre Udstrækning indtræde Jordskjælv. Er Trykket af den flydende Lavamasse stærkt nok til at sprænge Jordskorpen og til gjennem Brudspalten at tilvejebringe en umiddelbar Forbindelse mellem Jordklodens Indre og dens Overflade, vil Lavaen trænge sig frem gjennem denile og en Vulkan saaledes blive daunet. Holder den paa et Sted tilfældigt frembragte Forbiudelseskanal mellem Jord- klodens Indre og Ådre sig stadig aaben, og der bestandig som paa Stromboli eller dog kun med faa Aars Mellemrum som ved Vesuv og Wtna vedbliver at udstrømme Lava, have vi en saakaldet virksom Vulkan. Lukker Udbrudskanaleu sig derimod, kaldes Vulkanen udslukt, en Fremtoning, der til Exempel er meget al- mindelig i Eifel paa den venstre Rhinbred og i Landskaberne All- * vergiie, Velay og Vivarais i Ceiltralfrankrig. Den udbredte Fore- komst af vulkauske Steenarter som Trachyt og Basalt og Tilstede- værelsen af gamle Kratere, der i deres ydre Form ganske ligne de nuexisterende Vulkauers Kratere, vise tilstrækkeligt, at der engang i en ubekjendt Fortid har yttret sig en livlig vulkansk Virksomhed i disse Egne. En tydsk Naturforsker, Emil Kluge, har sogt at paavise, at de vulkanske Udbrud regelmæssigt gjentage sig med forøget Hyppighed hvert Ilte Aar, eu periodisk Tilbagevenden med et bestemt Mellemrum, som man ligeledes har bemærket at gjalde for Solpletterue, Nord- lysene og Magnetuaalens Svingninger. >Han gjor tillige opmærk- som paa, at det Tidsrum af huudrede Aar, som man allerede længe har lagt Mærke til pleier at ligge imellem heftige Udbrud af Vesuv, Mua og flere audre Vulkaner, netop ludbefatter ui saa- danne ellevaarige Perioder. Trods al det Tiltalende ved Kluges Hypothese kan den dog endnu langtfra siges at være tilstrækkeligt bevnst, og eud mindre lader der sig anfore nogen virkelig viden- skabelig Forklaring af Grunden til en saadan bestemt Periodicitet i de vulkanske Phænomeners Mringer.