Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
vands. Stødene forplantede sig i en lige Retning og rykkede lige-
som Skridt for Skridt fremad, saa at de til Exempel allerede vare
ganske ophørte i Calabrien, da de naaede Sicilien og begyndte at
mærkes der. Indbyggerne i Messina kunde endog see deres ved
Kysten af Havet beliggende Landsteder omstyrtede, foreud Hnsene i
selve Byen begyndte at vakle og synke i Gruus.
Den 8de September 1601 blev Lima hjemsøgt af et Jord-
stjælv, hvis Stod mærkedes over hele Europa og endog naaede
noget ind i Asien. Jordrystelsen paa Martinique forplantede sig
til alle Antillerne, til Florida, til Kysterne af den mexikanske Bngt
og til en Deel af Sydamerika, kort over en Flade af flere
hundredetnsinde Kvadratmiles Størrelse.
De meddeelte Exempler vise tilstrækkeligt, i hvilken betydelig
Afstand Jordskjælvene kunne udstrække deres Virkninger. Vi be-
høve vist neppe at tilsoie, at disse ingenlunde ere indskrænkede til
Laudjorden alene, men at ogsaa Havbunden kan være Gjenstand for
lignende Rystelser og den ovenstaaeude Vandmasse derved blive sat i
en voldsom Bevægelse. Man kjender flere Tilfælde, hvor der paa
Skibe i rnm So er bleven mærket stærke Jordstod. Da Capitain
Oxmann i 1660 besejlede Sydhavet, blev hans Skib pludselig og
ganske uden synlig ydre Anledning sat i en stærk Bevægelse, der
fremkaldte en almindelig Skræk iblandt Mandskabet. Man troede
i Førstningen, at Skibet havde stodt paa en Grund, lyeu opdagede
snart ved at lade Ankeret falde, at man netop havde dybt Vand
under sig. En lignende Begivenhed hændte den berømte Capitain
Lemaire i det Stræde, som bærer hans Navn.
Stødene, der mærkes under disse, om man saa tor sige, Hav-
skjælv, have undertiden været saa voldsomme, at Skibene have
mistet deres Master eller ere sprungne læk ved dem, men i Reglen
gjore de dog ikke disse synderlig Skade paa Grund af deres natnr-
lige Ligevægt og fritsvommeude Tilstand. Ned Kysterne er Havets
Bevægelse derimod en meget farligere Begivenhed, der ofte giver
Anledning til frygtelige Ulykker. Uuder Jordskjælvet i Lissabon
bidrog Oversvømmelsen fra Havet meget betydeligt til at fuldende
de vaklende Huses og Bygningers ødelæggelse. Havet steg nemlig
til en Hoide af 45 Fod over den største hidtil iagttagne Flodhoide