Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
292 Temperaturforholdene paa Jordkloden. vands. Stødene forplantede sig i en lige Retning og rykkede lige- som Skridt for Skridt fremad, saa at de til Exempel allerede vare ganske ophørte i Calabrien, da de naaede Sicilien og begyndte at mærkes der. Indbyggerne i Messina kunde endog see deres ved Kysten af Havet beliggende Landsteder omstyrtede, foreud Hnsene i selve Byen begyndte at vakle og synke i Gruus. Den 8de September 1601 blev Lima hjemsøgt af et Jord- stjælv, hvis Stod mærkedes over hele Europa og endog naaede noget ind i Asien. Jordrystelsen paa Martinique forplantede sig til alle Antillerne, til Florida, til Kysterne af den mexikanske Bngt og til en Deel af Sydamerika, kort over en Flade af flere hundredetnsinde Kvadratmiles Størrelse. De meddeelte Exempler vise tilstrækkeligt, i hvilken betydelig Afstand Jordskjælvene kunne udstrække deres Virkninger. Vi be- høve vist neppe at tilsoie, at disse ingenlunde ere indskrænkede til Laudjorden alene, men at ogsaa Havbunden kan være Gjenstand for lignende Rystelser og den ovenstaaeude Vandmasse derved blive sat i en voldsom Bevægelse. Man kjender flere Tilfælde, hvor der paa Skibe i rnm So er bleven mærket stærke Jordstod. Da Capitain Oxmann i 1660 besejlede Sydhavet, blev hans Skib pludselig og ganske uden synlig ydre Anledning sat i en stærk Bevægelse, der fremkaldte en almindelig Skræk iblandt Mandskabet. Man troede i Førstningen, at Skibet havde stodt paa en Grund, lyeu opdagede snart ved at lade Ankeret falde, at man netop havde dybt Vand under sig. En lignende Begivenhed hændte den berømte Capitain Lemaire i det Stræde, som bærer hans Navn. Stødene, der mærkes under disse, om man saa tor sige, Hav- skjælv, have undertiden været saa voldsomme, at Skibene have mistet deres Master eller ere sprungne læk ved dem, men i Reglen gjore de dog ikke disse synderlig Skade paa Grund af deres natnr- lige Ligevægt og fritsvommeude Tilstand. Ned Kysterne er Havets Bevægelse derimod en meget farligere Begivenhed, der ofte giver Anledning til frygtelige Ulykker. Uuder Jordskjælvet i Lissabon bidrog Oversvømmelsen fra Havet meget betydeligt til at fuldende de vaklende Huses og Bygningers ødelæggelse. Havet steg nemlig til en Hoide af 45 Fod over den største hidtil iagttagne Flodhoide