Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
een Gang om Anret. Paa andre Steder har man mærket de
underjordiske Stod et halvt eller heelt Aar ad Gangen og derpaa
i Aarhundreder været fri for Jordstjælv. Jovrigt kan Phæno-
menet undertiden blot vare en Dag, en Time, et Sekund og der-
paa ophore uden i meget lang Tid at vise sig paany.
Et Jordstjælv kan ligesom et Uueir rase i kortere eller længere
Tid, men de underjordiske Stod ere altid hurtige som Lynet og
vare aldrig mere end nogle faa Sekunder. Den Jordrystelse, som
i Anret 1693 odelagde Byen Messina og. et Halvhundrede andre
Steder paa Sicilien og ikke berøvede mindre end 60000 Mennesker
Livet, varede kun det korte Aieblik af fem Sekunder. 1812 blev
Staden Caracas i tre Sekunder totalt forvandlet til en Hob af
Ruiner. Det forste Stod bragte alle Byens Kirkeklokker til at
ringe, ved det andet styrtede Hnsenes Tage sammen; et Seknnd
ester og endnu førend man ret havde besindet sig paa, hvad der
var i Veien, forvandlede et tredie og sidste Stod Byen til en
Gruusdynge, under hvilken Indbyggerne næsten alle omkom.
Retningen as Stodene ved Jordstjælv lader sig i Reglen ikke
med Bestemthed oplyse, da det er sjeldent, at der i det Dieblik,
da der indtræder en Naturbegivenhed af den heromhandlede Art,
findes nogen, som med den behørige Koldblodighed og Sindsro er
istand til noiagtig at iagttage Jordrystelsens Gang og Retning.
Aristoteles, der personlig havde oplevet og med Opmærksomhed
fulgt flere Jordstjælv i Grækenland og paa Lilleasiens Kyst, er
den Forste, der i denne Henseende har skjclnet mellem tre for-
fljellige Arter af Bevægelse. Den græske Philosoph deler nemlig
Jordstodene i de bølgende eller vandrette, de lodrette, der bestaae i
flere hurtigt vexlende op- og nedadgaaende Bevægelser, og' de
kredsende.
Vandrette og lodrette Stod indtræde ofte samtidigt. Ved det
allerede tidligere omtalte Jordstjælv i Riobamba 1797 frembragte
efter Hnmboldts Beretning et nedenfra kommende lodret Stod
næsten den samme Virkning, som om der var sprunget en Mine
under Jorden, idet Ligene af en stor Mængde Mennesker pludselig
bleve kastede op paa en flere hundrede Fod hen Bakke hiinsides den
lille Flod Lican. Naar Bevægelsen paa een Gang foregaaer i de