Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
294 Temperaturforholdene paa Jordkloden. een Gang om Anret. Paa andre Steder har man mærket de underjordiske Stod et halvt eller heelt Aar ad Gangen og derpaa i Aarhundreder været fri for Jordstjælv. Jovrigt kan Phæno- menet undertiden blot vare en Dag, en Time, et Sekund og der- paa ophore uden i meget lang Tid at vise sig paany. Et Jordstjælv kan ligesom et Uueir rase i kortere eller længere Tid, men de underjordiske Stod ere altid hurtige som Lynet og vare aldrig mere end nogle faa Sekunder. Den Jordrystelse, som i Anret 1693 odelagde Byen Messina og. et Halvhundrede andre Steder paa Sicilien og ikke berøvede mindre end 60000 Mennesker Livet, varede kun det korte Aieblik af fem Sekunder. 1812 blev Staden Caracas i tre Sekunder totalt forvandlet til en Hob af Ruiner. Det forste Stod bragte alle Byens Kirkeklokker til at ringe, ved det andet styrtede Hnsenes Tage sammen; et Seknnd ester og endnu førend man ret havde besindet sig paa, hvad der var i Veien, forvandlede et tredie og sidste Stod Byen til en Gruusdynge, under hvilken Indbyggerne næsten alle omkom. Retningen as Stodene ved Jordstjælv lader sig i Reglen ikke med Bestemthed oplyse, da det er sjeldent, at der i det Dieblik, da der indtræder en Naturbegivenhed af den heromhandlede Art, findes nogen, som med den behørige Koldblodighed og Sindsro er istand til noiagtig at iagttage Jordrystelsens Gang og Retning. Aristoteles, der personlig havde oplevet og med Opmærksomhed fulgt flere Jordstjælv i Grækenland og paa Lilleasiens Kyst, er den Forste, der i denne Henseende har skjclnet mellem tre for- fljellige Arter af Bevægelse. Den græske Philosoph deler nemlig Jordstodene i de bølgende eller vandrette, de lodrette, der bestaae i flere hurtigt vexlende op- og nedadgaaende Bevægelser, og' de kredsende. Vandrette og lodrette Stod indtræde ofte samtidigt. Ved det allerede tidligere omtalte Jordstjælv i Riobamba 1797 frembragte efter Hnmboldts Beretning et nedenfra kommende lodret Stod næsten den samme Virkning, som om der var sprunget en Mine under Jorden, idet Ligene af en stor Mængde Mennesker pludselig bleve kastede op paa en flere hundrede Fod hen Bakke hiinsides den lille Flod Lican. Naar Bevægelsen paa een Gang foregaaer i de