Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

302 Temperatur-forholdene paa Jordkloden. var Floden veget noget tilbage fra Stranden, men ved det andet kom den igjen som en frygtelig Kæmpebølge, der hævede sig 45 Fod over den daglige Vandstand og med en rasende Voldsomhed styrtede sig ind over deu odelagte By. Heldigviis lob Vandet imidlertid nogle faa Vieblikke efter atter tilbage, da hele Byen etters fuldstændig var bleven oversvømmet. Bjergene Arrabida, Eftrella, Julio, Marvau og Cintra, der hore til de hoieste Punkter i Portngal, vare dlevne voldsomt rystede og nogle iblandt dem endog sprængte i deres overste Parti, saa at kæmpemæssige Klippe- stykker havde losuet sig og vare rullede ued i Dalene. Nogle au- gave eudogsaa at have seet Rog og Flammer, fra hvilke der lige- som udgik Lynglimt, stige op fra disse Bjerge. Det er umuligt med Ord at beskrive det sørgelige Udseende, Byeu efter Jordskjalvet frembød; en forvirret Hob af Ruiner, under hvilke de ulykkelige Indbyggere laae begravede som Dode eller Doende, var alt, hvad der var tilbage af den fordmns Her- lighed. Bestyrtelsen var saa overvældende, at selv de modigste Personer neppe engang vovede at standse et Diehlik for at rydde de Muurbrokker afveien, der truede med at kuuse deres egue Nær- meste; Selvopholdelsesdriften var i dette sørgelige Meblik den eueste fremherskende Følelse. De Overlevende tænkte alle uvilkaarligt blot paa at frelse sig selv og samlede sig derfor enteu paa de aalme Pladser eller strømmede ud paa Markerne, der omgave Byeu. Beboerue af Husenes overste Etager toge idethele mindre Skade eud de, der havde Tid til at forlade Husene og styrte ud paa Gaden. Af dem, der færdedes her, lemlæstedes igjen Fod- gængerne mere eud dem, der passerede Gaderne tilvogns. Paa intet Sted var Antallet af de Dode dog storre eud i Kirkerne. Da det var en stor Helligdag og Hoimesseu lige skulde til at be- gynde, vare alle Byens Kirker og Klostre propfulde cif Meuuesker. Mange havde desuden i den forste Forskrækkelse instinktmæssig sogt Tilflugt i Kirkerne og saaledes endnu mere forsget Autallet af de Troende, som Helligdagen havde samlet i Gudshusene. Rasten alle, der opholdt sig der, mistede Livet, idet de kuustes under Vægten af de mægtige Taartte og tunge Hvælvinger, der styrtede ued ved Rystelsen.