Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
Man maatte ogsaa være betænkt paa at skaffe de mange huus-
vilde Mennesker, der ikke vovede at tage Ophold i de faldefærdige
Huse, Tag over Hovedet. Man opforte derfor i Hast en Mængde
Barakker af Træ og lod fra de nærmeste Fæstningers Arsenaler
hente saamange Soldatertelte som muligt, paa Gulvet under hvilke
man udbredte Ho og Halm, for at Beboerne ikke skulde komme til
at ligge paa den nogne Jord.
Der stod endnu tilbage om muligt at befrie de Ulykkelige, der
laae begravede under Byens Ruiner. Det lykkedes i Virkeligheden
at redde en ikke saa ganske ringe Mængde Personer, som, uagtet
de havde tilbragt flere Dage i den skrækkeligste Stilling, dog temmelig
hurtig kom ret godt til Kræfter igjen. Man anslaaer Antallet af
dem, der omkom under selve Jordftjælvet, til 40,000, medens mindst
20,000 dode senere af deres Saar eller af den efter Katastrophen ind-
trædende Nod og Elendighed. Tolvhundrede Mennesker vare alene
blevne dræbte i Stadens almindelige Hospital og ottehundrede i de
civile Fangster. I en stor Mængde Klostre, der hvert for sig
talte firehundrede Personer, flap ikke en eneste af Beboerne fra det
med Livet.
Efter det forste frygtelige Jordskjælv fulgte der senere flere
mmdre Rystelser. I Løbet af den forste Maaned mærkede man
alene tredive underjordiske Stod, af hvilke enkelte endog vare
temmelig stærke. Da der var gaaet flere Maaneder, og man troede
sig sikker imod Gjentagelser af lignende Art, begyndte Negjeringen
at tænke paa at gjenopfore eller istandsætte Paladserne, Kirkerne
og de offentlige Bygninger. Ikke destomindre blev Byen dog en lang
Tid liggende i Ruiner, gjennem hvilke der kun gik nogle faa smalle
Veie eller Gangstier, som man havde tilveiebragt ved i Forløbet af
de gamle Gader at rydde Levningerne af de odelagte Huse tilside.
Da man ikke længere vovede at opfore storre og mere solide Byg"
ninger, indskrænkede man sig i Begyndelsen til simple Træbarakker.
De fleste af disse bleve lavede i Holland og adskilte i deres enkelte
Stykker transporterede tilsoes til Lissabon, hvor man da satte dem
sammen og blot beklædte dem med et tyndt Lag Gips. Efter en halv
Snees Aars Forlob var Byen imidlertid atter fuldstændig gjen-
opfort i en pragtfuldere Skikkelse end for, saa at den nu er en af