Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
306 Temperaturforholdene paa Jordkloden. Man maatte ogsaa være betænkt paa at skaffe de mange huus- vilde Mennesker, der ikke vovede at tage Ophold i de faldefærdige Huse, Tag over Hovedet. Man opforte derfor i Hast en Mængde Barakker af Træ og lod fra de nærmeste Fæstningers Arsenaler hente saamange Soldatertelte som muligt, paa Gulvet under hvilke man udbredte Ho og Halm, for at Beboerne ikke skulde komme til at ligge paa den nogne Jord. Der stod endnu tilbage om muligt at befrie de Ulykkelige, der laae begravede under Byens Ruiner. Det lykkedes i Virkeligheden at redde en ikke saa ganske ringe Mængde Personer, som, uagtet de havde tilbragt flere Dage i den skrækkeligste Stilling, dog temmelig hurtig kom ret godt til Kræfter igjen. Man anslaaer Antallet af dem, der omkom under selve Jordftjælvet, til 40,000, medens mindst 20,000 dode senere af deres Saar eller af den efter Katastrophen ind- trædende Nod og Elendighed. Tolvhundrede Mennesker vare alene blevne dræbte i Stadens almindelige Hospital og ottehundrede i de civile Fangster. I en stor Mængde Klostre, der hvert for sig talte firehundrede Personer, flap ikke en eneste af Beboerne fra det med Livet. Efter det forste frygtelige Jordskjælv fulgte der senere flere mmdre Rystelser. I Løbet af den forste Maaned mærkede man alene tredive underjordiske Stod, af hvilke enkelte endog vare temmelig stærke. Da der var gaaet flere Maaneder, og man troede sig sikker imod Gjentagelser af lignende Art, begyndte Negjeringen at tænke paa at gjenopfore eller istandsætte Paladserne, Kirkerne og de offentlige Bygninger. Ikke destomindre blev Byen dog en lang Tid liggende i Ruiner, gjennem hvilke der kun gik nogle faa smalle Veie eller Gangstier, som man havde tilveiebragt ved i Forløbet af de gamle Gader at rydde Levningerne af de odelagte Huse tilside. Da man ikke længere vovede at opfore storre og mere solide Byg" ninger, indskrænkede man sig i Begyndelsen til simple Træbarakker. De fleste af disse bleve lavede i Holland og adskilte i deres enkelte Stykker transporterede tilsoes til Lissabon, hvor man da satte dem sammen og blot beklædte dem med et tyndt Lag Gips. Efter en halv Snees Aars Forlob var Byen imidlertid atter fuldstændig gjen- opfort i en pragtfuldere Skikkelse end for, saa at den nu er en af