Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
315
Ingen af alle Calabriens Byer odelagdes dog imidlertid
grundigere og fuldstændigere end det ulykkelige Terranova. Denne
lille By var bygget paa nogle Hoider, der skraanede temmelig brat
ned imod tre dybe Kloster og skyldte tildeels denne ejendommelige
Beliggenhed sin sørgelige Skjccbne. Under Jordskjælvet den 5te
Februar løsnede Grunden sig under en Deel af Byen, og gled
med de Huse, den bar, ned i den nærmeste Kloft, der derved til
en vis Hoide blev fyldt med en forvirret Blanding af Muur-
brokker, Tommer, Steen og Jord. I en anden Deel af Byen
slog Jorden en dyb lodret Revne, og det derved affkjaarne Parti
af Grunden styrtede derpaa kort efter som en eneste samlet Masse
med samtlige Huse og Bygninger ned i en trehundrede Fod dyb
Afgrund, der aabnede sig ved Bjergets Fod. Af Terranovas 2000
Indbyggere bleve miudst 1400 knuste eller begravede under Husenes
Ruiuer. En Deel af Beboerne undgik kun Døden derved, at de
faldt ovenpaa Brudstykkerue af de nedstyrtede Bygninger, der som
de tungere Gjenstande forst naaede Bunden af Kløften, medens de
selv enten laae ovenpaa eller kun vare begravede indtil midt paa
Livet, saa at de let kunde arbeide sig fri.
Da de nedskredne Jordmasser og Bygninger spærrede Aflobet
for en lille Elv og nogle Bække, der strømmede gjennem Kløfterne,
dannedes der herved to Smaasoer, hvis stillestaaende Vand for-
dærvedes af de mange Liig og dyriske Levninger, der heulaae og
raadnede i det, og derved foranledigede Udviklingen af ondartede
typhose Febre, som kostede mange af de Tiloversblevne Livet. Af
Byen selv var der efter Jordskjelvet ikke andet end nogle faa ukjende-
lige Ruiner tilbage, ingen formaaede endogsaa blot at finde det
Sted, hvor hans Huns sor havde staaet, og en muret Brond, der
horte til et Kloster, viste sig efter Jordskredet som et fritstaaende,
lidt skjævt Taarn af 60 til 70 Fods Hoide.
Landsbyen Moluquello, der laae paa Aasen af et lille Bjerg
mellem to dybe Kløfter, havde omtrent samme Skjæbne som Terra-
nova. Endeel af Byen styrtede nemlig ned i Dalen tilhsire, en
anden Deel i Kløften tilvenstre, og Toppen af Bjerget, hvor
Moluquello havde ligget, kom derved til at danne en æselrygformet
Fjeldkam, der var saa smal, at man ikke kunde gaae henad den.