Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Temperaturforyoldene paa Jordkloden.
317
Bsaade for at undgaae nye Ulykker. Ved Midnat, da de fleste as
Beboerne sov i deres Fartoier, indtraf der et nyt Jordstod, hvorved
et uhyre Klippestykke rev sig los fra det nærmeste Bjerg og styrtede
ned i Vandet. I det selv samme Vieblik hævede Havet sig tyve
Fod og rullede som en mægtig Kæmpebølge, der rev alt, hvad den
faudt paa sin Vei, med sig, ind imod Land. Bolgen trak sig der-
paa tilbage for kort efter at komme igjen med endnu større Vold-
somhed. Alle Baadene kæntrede eller knustes imod Kysten, og kun
nogle faa flap med at blive kastede hoit op paa Land. Den gamle
Fyrste omkom ved denne frygtelige Begivenhed tilligemed 1430
Mennesker.
Vi ville imidlertid ikke fortsætte Opregningen af alle de Ulykker,
Jordfljalvet afstedkom, længere men blot indskrænke os til at op-
lyse, at der paa hele Rummet mellem Floden Metramo, Apenni-
nerne og Havet, en Strækning af 10 Miles Længde og 6 Miles
Brede, ikke blev en eneste Bygning staaende ubeskadiget og ikke
fandtes en eneste Tsnde Land, uden at den var kjendelig forandret
i sit oprindelige Udseende og havde været Gjenstand for meer eller
mindre indgribende Omvæltninger.
Efter Stodene den 5te Februar mærkedes der endnu i nogen
Tid flere lignende men svagere. Den 28de Marts hjemsogtes det
ulykkelige Calabrien paany af et voldsomt Jordskjælv, hvis Midt-
punkt imidlertid laae mere imod Nord i Apenninerne, saa at Landet
paa begge Sider af disse følte Virkningerne af Rystelsen. En
underjordisk Larm, de- lod son, en voldsom Torden, gik umiddelbart
sorud for Jordskjælvet og gjentog sig senere ved ethvert as de paa-
folgende Stod. Bevægelserne af Jorden foregik meget sorskjellige
Retninger, idet de snart vare ligesom kredsende, snart bølgende,
undertiden derimod vexelviis stigende og synkende. Virkningerne af
dette Jordskjælv vare imidlertid langt mindre odelæggende end af
det forste, fordi saamauge af Calabriens Byer allerede iforveien
laae sammensunkne i Gruus, men hvad der var bleven forskaanet
ved den tidligere Katastrophe, kastedes nu denne Gang fuldstæn-
digt til Jorden, og de beklagelsesværdige Uordener, der havde
fundet Sted i Messma og flere andre Byer, gjentog sig ligeledes
efter denne Rystelse. Jordstsdene vendte iovrigt fra Tid til anden