Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Temperaturforyoldene paa Jordkloden. 317 Bsaade for at undgaae nye Ulykker. Ved Midnat, da de fleste as Beboerne sov i deres Fartoier, indtraf der et nyt Jordstod, hvorved et uhyre Klippestykke rev sig los fra det nærmeste Bjerg og styrtede ned i Vandet. I det selv samme Vieblik hævede Havet sig tyve Fod og rullede som en mægtig Kæmpebølge, der rev alt, hvad den faudt paa sin Vei, med sig, ind imod Land. Bolgen trak sig der- paa tilbage for kort efter at komme igjen med endnu større Vold- somhed. Alle Baadene kæntrede eller knustes imod Kysten, og kun nogle faa flap med at blive kastede hoit op paa Land. Den gamle Fyrste omkom ved denne frygtelige Begivenhed tilligemed 1430 Mennesker. Vi ville imidlertid ikke fortsætte Opregningen af alle de Ulykker, Jordfljalvet afstedkom, længere men blot indskrænke os til at op- lyse, at der paa hele Rummet mellem Floden Metramo, Apenni- nerne og Havet, en Strækning af 10 Miles Længde og 6 Miles Brede, ikke blev en eneste Bygning staaende ubeskadiget og ikke fandtes en eneste Tsnde Land, uden at den var kjendelig forandret i sit oprindelige Udseende og havde været Gjenstand for meer eller mindre indgribende Omvæltninger. Efter Stodene den 5te Februar mærkedes der endnu i nogen Tid flere lignende men svagere. Den 28de Marts hjemsogtes det ulykkelige Calabrien paany af et voldsomt Jordskjælv, hvis Midt- punkt imidlertid laae mere imod Nord i Apenninerne, saa at Landet paa begge Sider af disse følte Virkningerne af Rystelsen. En underjordisk Larm, de- lod son, en voldsom Torden, gik umiddelbart sorud for Jordskjælvet og gjentog sig senere ved ethvert as de paa- folgende Stod. Bevægelserne af Jorden foregik meget sorskjellige Retninger, idet de snart vare ligesom kredsende, snart bølgende, undertiden derimod vexelviis stigende og synkende. Virkningerne af dette Jordskjælv vare imidlertid langt mindre odelæggende end af det forste, fordi saamauge af Calabriens Byer allerede iforveien laae sammensunkne i Gruus, men hvad der var bleven forskaanet ved den tidligere Katastrophe, kastedes nu denne Gang fuldstæn- digt til Jorden, og de beklagelsesværdige Uordener, der havde fundet Sted i Messma og flere andre Byer, gjentog sig ligeledes efter denne Rystelse. Jordstsdene vendte iovrigt fra Tid til anden