Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
320
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
Kirkens nedstyrtende Mure og derved havde frelst dem fra Døden.
Men nu gjaldt det om at flippe ud derfra. Af flere end hundrede
Munke, som beboede Klostret, var det kun lykkedes een eneste at
redde sig, idet hans herkuliske Kræfter havde gjort ham det muligt
at rydde de Masser af Stene og Tommer, der bedækkede ham,
tilside. Det manglede saaledes ganske paa Arbejdskraft til at befrie
de fire Ulykkelige, der vare levende begravede i Sakristiet. I fire
Dage kunde man tydelig hore deres fortvivlede Skrig, derefter for-
stummede Raabene lidt efter lidt, og da Ruinerne endelig bleve
skaffede af Veien, fandt man dem liggende som udtærede Liig i
hinaudeus Arme.
„Jeg har i forfljellige Byer paa min Reise, fortæller Do-
lomieu, talt med en stor Mængde Mennesker, der ere blevne
udgravede af de nedstyrtede Bygningers Ruiner. Alle forsikkrede
mig, at de troede,' nt deres egne Huse vare de eneste, som vare
faldne sammen, at de ikke havde ttogen Anelse om, hvor udbredt
ødelæggelsen var, og at de derfor flet ikke kunde forstaae, hvorfor
det varede stil længe, iudeu man kom dem til Hjælp. En Kone
i Cinque-Froudi blev forst bragt frem for Lyset den syvende Dag;
hm. var selv endnu levende, men begge hendes smaa Børn vare
dode af Sult og tildeels allerede gaaede i Forraadnelse. Del. ene
af dem havde hvilet paa Moderens Beeu og der bevirket en lignende
Forraadilelse. Flere andre Personer havde tildragt tre, fire, ja selv
fem Dage under Nninerlie og skildrede paa en meget omstæudelig
Maade deres Tanker og Følelser i denne skrækkelige Tilstand. De
vare alk enige i, a. Torsten var det Onde, der havde plaget dem
meest, og det Forste, baade Mmuesker og Dyr havde begjæret,
naar de vare blevne befriede, var derfor ogsaa altid Vand, os hvilket
de næsten ikke knude faae nok. Flere as de levende Begravede havde
baaret deres skrækkelige Skjæbne med den storste Sjælsro, for-
modentlig fordi de i Forskningen havde befundet sig i en Slags
aandelig Bedøvelse, der gjorde dem del umuligt at iudsee oet Frygte-
lige i deres Stilling. En ung, udmærket smuk Kone paa 19 Aar,
der var frugtsommelig i sidste Maaned, havde saaledes været inde-
sluttet 30 Timer under Ruinerne af Oppido. Det lykkedes hendes
Mand at befrie hende, og faa Timer efter sodte hun ligesaa roligt