Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
320 Temperaturforholdene paa Jordkloden. Kirkens nedstyrtende Mure og derved havde frelst dem fra Døden. Men nu gjaldt det om at flippe ud derfra. Af flere end hundrede Munke, som beboede Klostret, var det kun lykkedes een eneste at redde sig, idet hans herkuliske Kræfter havde gjort ham det muligt at rydde de Masser af Stene og Tommer, der bedækkede ham, tilside. Det manglede saaledes ganske paa Arbejdskraft til at befrie de fire Ulykkelige, der vare levende begravede i Sakristiet. I fire Dage kunde man tydelig hore deres fortvivlede Skrig, derefter for- stummede Raabene lidt efter lidt, og da Ruinerne endelig bleve skaffede af Veien, fandt man dem liggende som udtærede Liig i hinaudeus Arme. „Jeg har i forfljellige Byer paa min Reise, fortæller Do- lomieu, talt med en stor Mængde Mennesker, der ere blevne udgravede af de nedstyrtede Bygningers Ruiner. Alle forsikkrede mig, at de troede,' nt deres egne Huse vare de eneste, som vare faldne sammen, at de ikke havde ttogen Anelse om, hvor udbredt ødelæggelsen var, og at de derfor flet ikke kunde forstaae, hvorfor det varede stil længe, iudeu man kom dem til Hjælp. En Kone i Cinque-Froudi blev forst bragt frem for Lyset den syvende Dag; hm. var selv endnu levende, men begge hendes smaa Børn vare dode af Sult og tildeels allerede gaaede i Forraadnelse. Del. ene af dem havde hvilet paa Moderens Beeu og der bevirket en lignende Forraadilelse. Flere andre Personer havde tildragt tre, fire, ja selv fem Dage under Nninerlie og skildrede paa en meget omstæudelig Maade deres Tanker og Følelser i denne skrækkelige Tilstand. De vare alk enige i, a. Torsten var det Onde, der havde plaget dem meest, og det Forste, baade Mmuesker og Dyr havde begjæret, naar de vare blevne befriede, var derfor ogsaa altid Vand, os hvilket de næsten ikke knude faae nok. Flere as de levende Begravede havde baaret deres skrækkelige Skjæbne med den storste Sjælsro, for- modentlig fordi de i Forskningen havde befundet sig i en Slags aandelig Bedøvelse, der gjorde dem del umuligt at iudsee oet Frygte- lige i deres Stilling. En ung, udmærket smuk Kone paa 19 Aar, der var frugtsommelig i sidste Maaned, havde saaledes været inde- sluttet 30 Timer under Ruinerne af Oppido. Det lykkedes hendes Mand at befrie hende, og faa Timer efter sodte hun ligesaa roligt