Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Ull. Vulkanerne. — Centralvulkaner og Rækkevulkaner. - LEtna. - Vesuv efter Udbruddet i 79. — En Gade i Pompeji. — Stromboli. — Islands Vul- kaner. — Kilaueas Krater. — Cotopaxi. - Jorullo. - Undersoifle Vulkaner. — Den Julia eller Ferdinandea. linder stærke Jordfkjcrlv brister den faste Jordskorpe ofte gjennem hele sin Tykkelse, og der opstaaer saaledes en umiddelbar For- bindelse mellem vor Klodes ildflydende Indre og dens ydre Over- flade: Det er en saadan snart spalte-, suart rorsormig For- bindelseskanal, man kalder en Vulkan, og denne betegnes igjen som virksom, naar Kanalen holder sig aaben og der enten stadig eller dog kun med faa Aars Mellemrum vedbliver at udstrømme smeltede Lavamasser fra Jordkloders Indre igjennem samme. Det er ikke vor Hensigt i dette Værk at gaae ind paa en nærmere Beskrivelse af de vulkanske Fremtoninger i deres forskjellige Enkeltheder, da disse Phcrnomener allerede ere blevne skildrede udførligt i „Jordkloden forend Syndfloden". Her ville vi kun be- tragte Vulkanerne fra et geographisk Synspunkt og derfor alene holde os til deres almindelige Naturforhold og Fordeling paa Jorden. Leopold voil Buch inddeler Vulkanerne i tvende Grupper, de isolerede Vulkaner eller Centralvulkanerne og Række- vulkanerne. Ved de forste forstemer han dem, der enten ere ganske euestaaende eller ogsaa ligge ordnede om et fælles Midt- punkt, i Reglen en storre Vulkan. De sidste ere derimod grup-