Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

324 Temperatur-forholdene paa Jordkloden. flere andre Videnskabsmand et lille paa det Tidspunkt virksomt Krater, der laae paa Bjergets Top. „Det var et overraskende Syn for os alle, fortæller Elie de Beaumont, da vi pludselig befandt os ved Randen af et næsten kredsruudt Svælg as 250 til 300 Fod i Gjennemsuit, der kun paa en kort Strækning stodte op til Randen af det store Krater. Fordybningen var næsten cylindrisk af Form, og paa dens steile Sidevægge viste de lodrette Lag os tydeligt Beskaffenheden af Keg- lens geologiske Bygning foroven. Nedad mod Bunden tabte de vexleude Steenarter sig derimod i et fuldkommen uigjennemtrænge- ligt Morke, hvor Diet aldeles ikke formanede at skjelne nogetsom- helst. En tyk hvidlig, af Svovldunster lugtende Damp, der væsent- ligt bestod af Vand, steg op fra det lydlose Dyb. Den sorte og hemmelighedsfulde Afgrund med sine morke og fugtige Side- vægge, langs hvilke de tunge Dampskyer ustandseligt bugtede sig op mod det Frie, den dodlignende Taushed, der herstede i denne Holde, og det chaotiske Virvar af mægtige, lunefuldt opdyngede Klippe- og Lavablokke meddeelte den hele Scene et ubeskriveligt phantastifl og højtideligt Præg". Man kjender ialt 30 Udbrud af ZEtna, af hvilke dog kun de ti ere komne fra det overste Krater. Udbrudene synes idethele at gjentage sig med et vist regelmæssigt Mellemrum af Tid, idet de nemlig oftere ere vendte tilbage efter en Periode af hundrede Aar. Der fandt saaledes Udbrud Sted 1183, 1285, 1381, 1682 og 1781, endvidere i Aaret 56 for Christi Fodsel, 1444, 1643, 1744, 1844. Det meest bekjendte Udbrud, var det, der indtraf i Aaret 1669, da en mægtig Lavastrøm væltede sig nedad Bjerget og efterat have odelagt Byeu Catauia udgjod sig i Havet, hvor den størknede og dannede et anseeligt Forbjerg. Vesuv er for Tiden den eneste virksomme Vulkan paa Eu- ropas Fastland. Skjemdt yngre af Alder end Wtna tæller den dog langt flere Udbrud end denne, og i det sidste Aarhundrede er der i Gjennemsnit neppe engang hengaaet mere end ti Aar mellem hver Paroxysme. De ældste romerske Forfattere nævne den slet ikke eller omtale den ialtfald kun som en udslukt Vulkan. Efter Strabos Beskrivelse var Vesuv paa hans Tid dyrket i hele sin Høide og paa