Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Temperaturforholdene paa Jordkloden. 329 bedækkede med rigelige gule Svovlmasser, og en let Rog steg op fra dens Bund. I en ringe Afstand fra denne Aabning og nær- mere ved Klippevæggens Fod fandtes en anden mindre af 20 Fods Gjenuemsnit, i hvilken jeg kunde see den glodende Lava trange sig frem. Flammer stege ikke op fra disse Kratersvælg, og Lavaen viste sig overhovedet kun som eu glodende Masse, der ganske liguede smeltet Metal, naar det flyder ud af en Hoiovn. Den glodende Lavamasse bølgede op og ned i de tre Aadninger, idet den vexelviis steg og sank med regelmæssige Mellemrum. Det var aabenbart Trykket af de fra Dybet kommende stærkt spændte Dampe, der bevirkede denne forunderlige op- og nedadgaaende Bevægelse i Kraterhullet. Hver Gang Lavaen steg opad, horte man forst en ejendommelig Lyd, der nærmest lignede den Knistren, som opstaaer i Smelteovnen, naar Blæsebælgen driver Luft ind i samme; en hvidligfarvet Dampb^are boblede i samme Meblik op gjennem Lavaen, der strax sank tilbage, naar Blæren var naaet op til Overfladen og bristet. Den frembrydmde Damp rev sædvanlig endeel rødglødende Slagger hent op i Veiret med sig og havde paa denne Maade dannet en heel Vold af lose Lavnstykker i Omkredsen af Krateret. Fra Tid til anden afbrødes imidlertid den vulkanske Virksomhed i sin regelmæssige Gang af voldsommere Paroxysmer. Dampstuen blev isaafald gjerne et Meblik stagende ubevægelig eller sænkede sig endogsaa et Stykke ned, som om den igjen, vilde vende tilbage til Krateret, fra Bunden af hvilket Lavaen paa samme Tid steg høiere opad end nogensinde for for ligesom at komme den imode paa Halvvejen. Kratervcrggene rystede da kjendeligt, Bjerget bævede, og under en dump, tordenlignende Larm steg en uhyre Dampblære op til Lavaens Overflade, hvor den sprang med et bedøvende Knald og kastede en stor Mængde ildrode Lavaslagger hent op i Veiret. Nogle af disse kastedes mere end 1200 Fod tilveirs og beskreve, idet de gik over vore Aoveder, pragtfulde Ild- huer paa Himlen. Strax efter et saadant stærkere Udbrud som det herbeskrevne sank Lavaen gjerne igjen dybt ned i Kraterroret, der nu viste sig som en mork og gabende Aabning, men kort efter saae man da atter dens glodende Overflade hæve sig op fra Dybet for paany at gjentage den samme Scene".