Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Tempera turforholdene paa Jordkloden. 339 En af de mærkeligste og noiagtigst iagttagne Naturbegiveulieder af denne Art fandt for ikke lang Tid tilbage Sted i Middelhavet, idet der i Juli Maam'd 1831 pludselig stjod sig eu D op af Havet flere Mile Sydvest for Sicilien for to Maaueder efter paany at forsvinde sporlost under Bolgerne. Denne mærkværdige D er iblandt andet ogsaa bleven berømt derved, at den til Trods for sin korte Tilværelse dog erholdt ikke mindre end syv forskjellige Navne. I Begyndelsen kaldte man den Sciacca efter den paa Sicilien nær- mestliggettde lille By af samme Navn; derpaa Nerita, fordi man en Tidlang troede, at den havde hævet sig paa Neritagrunden, et Rev, der er aflagt paa Admiral Smiths Sokort. Da denne For- modning imidlertid viste sig ugrundet og let kunde blive for- dærvelig for de Sofarende, skyndte man sig dog snart efter igjen at opgive det sidste Navn. Coustant Prsvost, der hurtigst muligt af Videnskabernes Akademi i Paris var bleven afsendt som sagkyndig Iagttager for at undersøge den nyopdukkede Ds geologiste Forhold, doble den efter Samraad med Besætningen paa Briggen La Floche med Navnet Julia, „et velklingende Navn, sagde den berømte Bidenskabsmand, hvis italienske Herkomst og Tilsnit vil bidrage til at skaffe det Indpas hos den nærmestboende Befolkning". Navnet Julia skulde iovrigt tillige minde om Julimaaned, i hvilken Aen for foeste Gang var kommen tilsyne over Havflade«. Nogle have endelig opkaldt Ben efter deu sicilianske Capitain Corrao eller efter den eugelske Viceadmiral Hot ham, nogle af de Forste, som opdagede dem, da den hævede sig op af Havet. Det kongelige Akademi i London gav den Navn af Graham sen efter et For- slag as den engelske Capitain Lenhouse, der var den Forste, som satte sin Fod paa dens jomfruelige Grnnd. Navnet Ferdinandea, der blev valgt til A§re for Kongen af Neapel, er imidlertid senere bleven den almindeligste Betegnelse for den omtalte D, hvilken der kun var beskjaaret en ligesaa flygtig Dogntilværelse som Kong Ferdi- nands Kongemagt. Enhver Anledning til Strid om, hvad Den skulde kaldes og hvem den sknlde tilhore, faldt imidlertid fuldstændig bort, da den omtvistede Gjeustand en skjou Dag ligesaa pludselig, som deu var dukket op over Vandet, igjeu forsvandt i Bolgerne. 22*