Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

342 Temperaturforholdene paa Jordkloden. D med ham. Deres Skræk for det vulkanske Udbrud, som de skulde nærme sig i et skrøbeligt Fartoi, var paa een Gang saa stærk og letforklarlig, at Hoffmaun kunde kun faae dem overtalt til at lægge ud ved at tilbyde dem en overordentlig hoi Betaling og ved at oprette anseelige Legater for deres Hustruer og Born som Erstatning for det Tilfælde, at de sknlde omkomme paa Touren. Skuepladsen for det voldsomme Udbrnd laae længere borte, end man i Førstningen havde troet, og det var derfor forst efterat have seilet hele Natten, at Hoffmemn den 24de Juli befandt sig eu Fjerdingvei fra Den. Nærmere kuude hau ikke komme deu, da der selv i denue Afstaud idelig reguede glodende Lavaslagger ned over Bauden, og Havet desuden i Deus umiddelbare Nærhed be- faudt sig i et voldsomt Opror. Afstandcu var imidlertid ikke større, .end at mail meget tydeligt kunde iagttage Udbrudet i alle dets Enkeltheder. Den nyskabte, erlduu lave og sorte D dauuede Nandeil af et lille Krater, der omtrent maalte 600 Fod i Gjennemsttit og ved de hyppige Udbrud bestaudig arbejdede sig høiere og hoiere op af Van- det, idet de udkastede Masser ophobedes regelmæssigt omkring det. Mægtige Dampblærer brode hvert Dieblik lydlost men med en voldsom Kraft frem af Krateraalmingeu og dannede i Forbindelse med Rogen en i Sollyset prægtig skinnende Dampsoile af henimod 2000 Fods Hoide, der fra Tid til anden gjennemkrydsedes af store sorte Slaggestykker som lyusnare morte Meteorer. Det hele Phæ- nomen var dog især overordeutlig pragtfuldt, nuur der af og til iudtraadte voldsomme Udbrud af Slagger, Aske og Sand. Umiddel- bart uuder den hvide Dampsoile hævede sig da frygtelig truende en tyk, sort Rogsty, der ofte steg op til en Hoide af 600 Fod og derpaa med sin overste Deel udbredte sig negformmt til alle Sider eller for at bruge det samme træffeude Billede, som Plinius be- nytter ved sin Skildring af Vesuvs Nogsoile, som Kronen paa en Piuies flanke og greenlose Stamme. De nedstyrtende Slagge- masser, der bestandig afløstes af nye, som stege op, hvirvledes uophørligt rundt i alle Retninger inde i den morke Sky, og naar et enkelt Lavastykke fik en større Fart eller en mere skraa Retning