Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

346 Temperaturforholdene paa Jordkloden. gronguult og havde en syrlig Smag, og ved at lodde i en ringe Afstand fra Kysten traf man forst Bund i 40 til 50 Favnes Dybde. Dagen efter, den 29de September, lykkedes det en Baad, der medbragte alle de nødvendige Instrumenter, at lægge til ved Kysten. Det kredsrnnde Krater maalte omtrent 180 Fod i Tverretning og var fuldt af fersk Vand, der besad en rodlig Farve og en Tem- peratur af 95 til 98 Grader. Paa Grund af denne» stærke Varme udviklede det en overordentlig stor Mængde Dampe og saae derved ud, som om det var i Kog. Lignende Vanddampe strømmede iovrigt op af enhver Spalte eller Aabning i Jordbunden og dannede i Forening med Dunsterne fra Krateret den tykke Dampsoile, som man fra Havet saae stige op fra Dens Midte. Skjondt idelig overskyllet af Havet var Jordbunden ved Strand- bredden dog brændende hed og viste paa Therm»meleret en Barme af 81 til 85 Grader. Vandet, der hist og her var bleven staaende i tilfældige Fordybninger mellem Slaggerne, kogte tilsyneladende men naaede dog i Virkeligheden ikke fuldt eu Barme af 100 Grader eller Kogepunktstemperaturen. Ved at stikke sin Haaud nogle faa Tommer ued i Saudet faudt Prvvost det miudre varmt i Dybden men brændte sig dog let paa en Lnftblære, der boblede frem gjen- nem Jorden. Enhver saadan dybt nede fra kommende Lustblcrre sprang, idet den brod frem, med et svagt Knald og kastede ligesom i Krateret endeel Sand og Aske et lille Stykke oy i Beiret. For at give sine Ledsagere en Forestilling om Den Julias Dannelsesmaade udpegede Provost en af de utallige Miniatur- vulkaner af den uysnævnte Art, der overalt bedækkede Jordbunden. Det var en lille muldvarpefludlignende Forhoining der var een Fod i Tvermaal og 5 til 6 Tommer hot, og i hvis Midte der fandtes en rygende Udbrudsaabuing af en i en tilsvarende Grad formindsket Maalestok. Bulkankeglen var dannet af Aske, Sand og smaa Slaggestykker, der uafladelig bleve udkastede af Krateret men her kun slyugedes et Par Fod i Beiret for derpaa at falde ned i Omkredsen af Udbrndsaabningen og ophobe sig der. De forskjellige Luftarter, der strømmede ud af Nevnerne i Jordbunden, vare alle lugtfrie og ubranddare, og tun paa et Par