Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Naturlige Kilder og Vandspring. — Hvorledes de dannes. — Beromte Kilder. — Vandledningen i Nimes. — Ferskvandskilder i Havet. — Mineralske Kilder. — Det forstenede Vandfald i Pambukalisdaten. ^laar Luft, der er mættet med Vanddampe, idet den drives fremad af Viuden, moder en Bjergkjcrde, der spærrer den Veien, stiger den op langs Bjergenes Side og afkjoles efterhaanden, som den naaer den Hoide, i hvilken Bjergets Temperatur er lavere end Luftens. Ved Afkjolingen fortætte Vanddampene sig til sine Vanddlærer, der danne Taage eller Skyer. Disse kunne enteu holde sig svæveude i Luften, fores omkring af Vinden, atter oploft sig i Dampe for paany at fortættes eller de kunne lsbe sammen til Draaber og paa Grund af den derved forøgede Vægtfylde falde ned paa Jorden som Regn. Er Temperaturen lav og under Frysepunktet, fryse Draaberne til sine Krystaller, der samle sig i Flokke til Snee. Da Varmen, som vi tidligere have viist, aftager regelmæssigt i Forhold til Holden over Havet, skeer Nedslaget paa Toppen af hoie Bjerge saagodtsom altid i Form as Suee. Naar de stadige, med Vanddampe mættede Luftstromme derfor mode en hot Bjergryg paa deres Vei, give de ogsaa idelig Anledning til stærke Nedslag af Snee, og paa denne Maade ophobes der da efterhaanden betydelige Sueemasser paa Bjergenes Toppe, hvor de fleste store Floder netop af den anførte Grund have deres Kilder. Nhoneu, Rhiuen og de andre talrige Floder, der udspringe i Alperne, næres saaledes navnlig af de over Middelhavet strygende fugtige Sydvestviude, der ved at støde paa Alperne afkjoles og ud-