Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Kilder, Floder og Soer. 365 oploft ved Hjælp af tilstedeværende fri Kulsyre og paa Grund af det stærke Tryk, Baudet er underkastet dybt nede i Jorden; naar Vandet imidlertid valder frem og udsættes for Luften, afgiver det baade sin frie Knlsyre og kommer tillige til at staae under et mindre Tryk. Den kulsure Kalk formaner da ikke længere at holde sig oploft men udskiller sig som en fast steenhaard Skorpe, der overtrækker alle de Gjenstande, Vandet kommer i Berøring med. Undertiden afsattes Mineralstofferne omkring Kildeaabningen og danne ved en fortsat Ophobning af det ene tynde Lag ovenpaa det attdet en lille keglesormig Hoi, der i det Smaa minder om de vulkanste Udbrudskegler, og paa Toppen af hvilken Kilden da ud- munder. Geyser paa Island sprudler saaledes frem paa en 30 Fod hoi Udbrudskegle, som den selv i Tidernes Lob har dannet ved det af Vandet efterhaanden afsatte Kisel. Carlsbaderkilderne have ligeledes selv ved Udskilning af Mineralstoffer flabt deres eget Bassin, og Vandet i Saint-Alyre ved Clermont-Ferrand i Au- vergne kan endog paa en vis Maade kaldes forstenende, da det over- trækker enhver Gjenstand, man dypper i det, med en tyk og haard Kalkskorpe. Lignende Egenskaber udmærke Vandet i Saint-Vignone- kilden i Toscana, i Tivolis Cascateller, ved Saint-Nectatre i De- partementet Puy-de-Dome og paa flere andre Steder. Dampene og Vandstovet fra den varme Kilde i Mont-Dore have paa samme Maade overtrukket den over Bassinet opforte Hvælving med en sammenhængende Kiselskorpe. Et af de smukkeste Exempler paa incrusterende eller skorpe- sættende Band frembyder den allerede i Oldtiden berømte Kilde ved Hierapolis, hvis varme Vand paa sin Vei nedad en stærkt heldende Fjeldskraaning har dannet en heel Række smaa forstenede Vandfald. Den ovenstaaende Afbildning, Fig. 52, viser os de forunderlige Formationer, som Kalkafsætningen paa denne Maade har frembragt i Pambnkalisdalen i Lilleasien.