Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Kilder, Floder og Soer. 371 at han dode kort efter at have seet Dagens Lys. Hans Efter- kommere have endnu det Privilegium at fore de Reisende om i de Huler, der bleve saa fordærvelige for deres ulykkelige Stamfader. Adels berggrotten, der ligger midtveis mellem Triest og Laibach, overgaaer saavel ved sin uhyre Udstrækning som ved sine Hvælvingers majestætiske Størrelse og Pragt alle de andre Huler, man kjender i Europa. Poikfloden gjennemstrommer endeel af dens Haller og Gange, og Drypsteensdannelser af de skjonneste Former og Grupperinger pryde overalt i en forbavsende Mængde de kæmpe- store Rum. En tydsk Naturforsker har undersøgt den i en Længde af 3790 Alen og nemede endda ikke Bunden af den uhyre Laby- rints), da en stor underjordisk So hindrede hans videre Fremtvangen. Geologen Buckland har med den største Nøjagtighed undersøgt den bekjendte Kirkdalehule, der 1821 blev funden i Jorkshire. Indgangen til denne Hule var oprindelig skjult under Buste og hoit Græs og blev kun ved et Tilfælde opdaget af nogle Jord- arbejdere. Hulen er 246 Alen lang men saa lav, at den kun paa to eller tre Steder tillader et Menneske at staae opret. Da den forste Gang blev besogt, fandt dens jævne Bund bedækket med et leerholdigt Jordlag, stærkt blandet med Glimmer og Kalk. Under dette Lag opdagede man en saadan Mængde af fossile Knokler, at man næsten kunde kalde Hulen en Kirkegaard for en svunden Jordperiodes uddode Dyreverden. Af Hyæner fattdt man alene fuldstændige Levninger af trehundrede Individer i de meest forskjellige Aldre, men spredt imellem dem traf man ogsaa Knokler af Ulve, Harer, græsædende Dyr og Fugle, der hyppigt viste Spor af at have været gnavede. Buckland troer derfor, at Hyænerne, paa hvis Skeletstumper der aldrig er seet Mærker af andre Rovdyrs Tænder, have været Hulens egeutlige Beboere, og at det er dem, der have slæbt de ovrige Dyr, af hvilke der findes saa mange Levninger, sammen der for at kunne nyde deres Bytte i uforstyrret Fred og Ro. I Devonshires Kalksteeusklipper findes en 600 Fod lang Hule, der besidder en vexleude Brede fra 3 til 65 Fod og en Høide fra 3 til 18 Fod. Denne betydelige Grotte, der tidligere var et yndet Tilflugtssted for Rovere, er paa sin Bund bedækket med en tynd 24*