Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kilder, Floder og Soer.
371
at han dode kort efter at have seet Dagens Lys. Hans Efter-
kommere have endnu det Privilegium at fore de Reisende om i de
Huler, der bleve saa fordærvelige for deres ulykkelige Stamfader.
Adels berggrotten, der ligger midtveis mellem Triest og
Laibach, overgaaer saavel ved sin uhyre Udstrækning som ved sine
Hvælvingers majestætiske Størrelse og Pragt alle de andre Huler,
man kjender i Europa. Poikfloden gjennemstrommer endeel af dens
Haller og Gange, og Drypsteensdannelser af de skjonneste Former
og Grupperinger pryde overalt i en forbavsende Mængde de kæmpe-
store Rum. En tydsk Naturforsker har undersøgt den i en Længde
af 3790 Alen og nemede endda ikke Bunden af den uhyre Laby-
rints), da en stor underjordisk So hindrede hans videre Fremtvangen.
Geologen Buckland har med den største Nøjagtighed undersøgt
den bekjendte Kirkdalehule, der 1821 blev funden i Jorkshire.
Indgangen til denne Hule var oprindelig skjult under Buste og
hoit Græs og blev kun ved et Tilfælde opdaget af nogle Jord-
arbejdere. Hulen er 246 Alen lang men saa lav, at den kun
paa to eller tre Steder tillader et Menneske at staae opret. Da
den forste Gang blev besogt, fandt dens jævne Bund bedækket
med et leerholdigt Jordlag, stærkt blandet med Glimmer
og Kalk. Under dette Lag opdagede man en saadan Mængde af
fossile Knokler, at man næsten kunde kalde Hulen en Kirkegaard
for en svunden Jordperiodes uddode Dyreverden. Af Hyæner
fattdt man alene fuldstændige Levninger af trehundrede Individer i
de meest forskjellige Aldre, men spredt imellem dem traf man ogsaa
Knokler af Ulve, Harer, græsædende Dyr og Fugle, der hyppigt
viste Spor af at have været gnavede. Buckland troer derfor, at
Hyænerne, paa hvis Skeletstumper der aldrig er seet Mærker af
andre Rovdyrs Tænder, have været Hulens egeutlige Beboere, og
at det er dem, der have slæbt de ovrige Dyr, af hvilke der findes
saa mange Levninger, sammen der for at kunne nyde deres Bytte
i uforstyrret Fred og Ro.
I Devonshires Kalksteeusklipper findes en 600 Fod lang Hule,
der besidder en vexleude Brede fra 3 til 65 Fod og en Høide fra
3 til 18 Fod. Denne betydelige Grotte, der tidligere var et yndet
Tilflugtssted for Rovere, er paa sin Bund bedækket med en tynd
24*