Jordkloden Efter Syndfloden 1869

Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet. 29 baade ham og hans Moder, udsatte ham hele Livet for en Række af Ulykker og Gjenvordigheder, som det kostede ham ualmindelig megen Sindsstyrke og Udholdenhed ikke at lmkke under for. Den glodende Energi, som udmærkede haus hele Charakteer, holdt dog imidlertid heldigviis bestandig haus Mod oppe under enhver Mod- gang i Livet og ittdgjod ham derved tillige den til Fuldendelsen af hans geniale Værk saa hoist nødvendige Sjælsro. Vi ville her blot anfore en enkelt aandrig Ittring af Keplers beromte Værk. Efterat have opdaget den sidste af de tre bekjendte astronomiske Love, der ere opkaldte efter ham, besluttede Kepler sig forst til at osfentliggjore sin Afhandling og skrev da i Fortalen følgende: ' „Tæruingerne ere kastede, jeg udgiver min Bog. Det er mig aldeles ligegyldigt, om den vil blive læst liu strax eller forsi seent engang i Fremtideu, thi den vil ikke tabe noget ved at ligge hen og veute paa at blive taget i Haauden. Gud har jo eudog selv veutet i sextusiude Aar, tuden der kom en Skabning, som var ud- rustet med Evne til at forsteme og beuudre haus ophoiede Værk"! Deu ubodelige Galilæi, en af det copernicanske Systems ivrigste Tilhængere var den Forste, der betjente sig af en astronomisk Kikkert, som det var lykkedes ham at forfærdige efter en simpel Beskrivelse af dette Jnstrnmeuts Indretning, og hermed iagttog Plaueterue Venns's og Mars's Bevægelser omkring Solen. Ved at sammenholde Udbyttet af de saaledes anstillede Observationer med de mange forskjellige af Kepler fremsatte Beviser kom han naturlE bed en simpel Fornuftslutuing ogsaa tilsidst til det Hoved- resultat, at Jordkloden bevæger sig, en af de vigtigste Grundlove for hele den nyere Astronomi. Den religiöse Fanatisme, som herskede i denne Tidsalder, lod imidlertid den beromte Florentiner bode grusomt for hans viden- skabelige Opdagelser og Meninger. I Aaret 1633 decreterede In- kvisitionen i Rom hans Arrestation og Fængsling, fordi han, som det hed, havde opstillet og forsvaret den imod den hellige Skrists Ord stridende Lære, at Jorden bevæger sig i Rummet. Forskrækket ved Trudslen om en frygtelig Tortur maatte den ulykkelige Galilæi tilsidst bekvemme sig til offentligt og hoitideligt at afsværge siue