Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

374 Kilder, Floder og Soer. et kæmpestort hvælvet Rnm, der er prydet med anseelige Dryp- steensdannelser og ved sin hele Form paafaldende minder om Skibet i en Kirke. De hvide Stalaktiter vare ordnede som regelmæssige Ssilerækker og dannede paa et enkelt Sted en fremspringende For- højning, der flere Gange var bleven benyttet som Prædikestol ved Gudstjeneste i det underjordiske Tempel. Efter Kirken kom han gjennem en lang Række Gange til „Mumiesalen", saaledes kaldet, fordi man i sin Tid forefandt en stor Mængde indianske Mumier gjemte der. Den indfodte Befolknings Liigkapel tjener i vore Dage som Beværtningslokale, hvor der bydes de Besøgende alle- haande Forfriskninger, ja selv Dagens sidste Aviser, og som Til- flugtssted for endeel Syge, der om Vinteren opholde sig i denne underjordiske Hule for at drage Nytte af dens rene Luft og eens- artede Temperatur. Man gaaer derpaa ned ad flere Stiger, passerer en gammel Træbro, hvis skrøbelige Forfatning just ikke er meget beroligende, og kommer da til en snever Gang, der efterhaanden bliver saa lav til Loftet, at man knn ved at krybe paa alle Fire er istand til at flippe igjennem den. Denne Gang, der har erholdt det be- tegnende Navn „Idmyghedsveien", ender ved „Djævlestolen", et balconagtig fremspringende Klippestykke, under hvilket der gaber en mork og uhyggelig Afgrund af en endnu ikke udmaalt Dybde. Tvende bortløbne Negerslaver, der engang bleve forfulgt heelt ned i denne underjordiske Labyrinth, skulle tilsidst af Frygt for at falde i deres Herrers Hænder have styrtet sig ned i det frygtelige Svælg. Et Toug paa 500 Alens Længde naaer endnu ikke Bnnden i dette, og antændte Kræmmerhuse af Oliepapir, som kastes ned i-den mørke Afgrund, brænde ligeledes fuldstændig op længe forinden man kan sine nogen Bund. Naar en Steen kastes ned i det hemmelighedsfulde Dyb, horer man Ecchoet af den, idet den støder an imod Siderne, lyde mere og mere huult, indtil Dret tilsidst ikke længere formaner at folge den. Gaaer man et Stykke tilbage ad den samme Vei og derpaa følger en anden Gang, kommer man til „Domkirken", en uhyre Sal med en 500 Fod hoi kuppelagtig Hvælving, der paa Grund af sine regelmæssige Drypsteensdannelser skuffende tager sig ud som en kæmpemæssig Domkirke med dens